• Forside

Montaya melder sig klar til skifte

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 25/1 2006 klokken 11:01

Juan Pablo Montoya melder nu ud, at han er på udkik efter nye udfordringer efter denne sæson, hvor hans nuværende kontakt udløber med McLaren.

Tidligere spekulationer om, at det var Kimi Raïkkönen der skulle ud af holdet, efter det er blevet officielt, at Fernando Alonso vil kører for McLaren i 2007, kan meget vel vise sig som det rene opspind.

Dog er det slet ikke usandsynligt, at både Juan Pablo Montoya og Kimi Raïkkönen forlader holdet, der måske satser på endeligt at få Michael Schumacher med på holdet, som den endelige lærermester til Fernando Alonsos fremtidige karriere.

Montoya melder ud, at han gerne vil blive hos Mclaren, men at han også taler med andre hold om en evt. fremtid hos dem: ”Der skal ikke være tvivl om, at jeg gerne vil blive hos McLaren,” kom det fra colombianeren. ”Det er vigtigt at holde en vis kontinuitet, men de skal først bevise at de ønsker at beholde mig.”

Nogle af de hold, der allerede er sat sammen med Montoya på rygtelisten, er Red Bull, Toyota og BMW Sauber. Alle interessante hold, men også alle hold som har noget i mod sig i forbindelse med colombianeren.

BMW havde Montoya visse samarbejdsproblemer med, da han kørte for Williams. Toyota har Ralf Schumacher, men hvis det skulle være i stedet for ham, er det en klar mulighed. Red Bull er måske lige anarkistisk nok til Montoya og vil næppe betale hans høje hyre.

Men lad os nu se om han ikke ender med at blive hos McLaren.

Dog slutter Montoya af med at sige, at hvis han fik et tilbud fra Ferrari, Renault eller BMW ville han tage det.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.