Günther til Racing Point: “Tænk før I taler”

Under forrige års vintertest blev Haas F1 kritiseret fra højre og venstre med beskyldninger om at Haas-raceren var en Ferrari-kopi. Nu beskyldes Racing Point for det samme.

Bahrains Grand Prix 2018. Haas . Copyright Haas F1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 20/2 2020 klokken 15:02

Set med Haas-briller (og danske) var forrige års vintertest temmelig opløftende, idet det amerikanske team var ‘best of the rest’ og samtidig tog de lovende takter med sig til sæsonåbningen i Melbourne, Australien.

Herefter gik det desværre ned ad bakke, men det er en anden historie.

En af de største kritikere af Haas dengang var Racing Point, som brugte enhver lejlighed til at klage over den amerikanske bil, som de kaldte en Ferrari-klon - hvilket også Fernando Alonso brugte en del tid på.

Nu står Ring Point imidlertid i nøjagtig samme situation som Haas og bliver beskyldt for at kopiere Mercedes. Det har fået Haas’ teamchef til at komme med et par af sine velkendte, spidse kommentarer.

RP20 under vintertest onsdag med speciel Mercedes-agtig næse. Sergio Perez i racerenRP20 under vintertest onsdag med speciel Mercedes-agtig næse. Sergio Perez i raceren
Copyright BWT Racing Point


“Nogle gange skal man tænke, før man taler. Jeg siger det, fordi det en dag vender sig imod en selv, og så kan du ikke gøre noget ved det,” lød det fra Steiner, da han af Autosport blev spurgt, om Racing Points design retfærdiggør Haas’ tilgang til samme.

“Som vi alle ved, så klagede de temmelig voldsomt for et par år siden, så nu rammes de af nemesis.”

“Det må de om. Jeg er faktisk ligeglad,” indrømmede Steiner og understregede samtidig, at han intet problem har med, at Racing Point følger Mercedes’ design på deres nye bil.

Vintertest 1 i Barcelona. Kevin MagnussenVintertest 1 i Barcelona. Kevin Magnussen
Copyright Haas F1


“Lad mig sige det på den måde: de bruger en masse Mercedes-dele på deres bil, så hvorfor skulle de kopiere Red Bull.”

“Det er det samme med os. Vi køber en masse dele fra Ferrari… så hvilken bil prøver vi at kopiere? En Ferrari selvfølgelig!

“Det ville i hvert fald være temmelig åndsvagt at kopiere en Toro Rosso eller Red Bull,” ræsonnerede Haas-bossen på sin vanlige ligefremme facon.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Formel 1 rykker til Sydafrika Analyse: Mercedes har opfundet et nyt “styresystem »