Formel 1-ekspertens sæsonoptakt

Formel 1-året 2020 er tæt på at blive skudt i gang, men det kan ende med at blive lidt af en fuser med løb uden tilskuere og et enkelt hold, der er alt for dominerende. Jeg håber på det bedste, men frygter det værste.

BMF1 i pitten på Monza . Copyright Lea Anna Petersen

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/3 2020 klokken 15:03

Allerede inden den første frie træning er afviklet, lurer skandalerne i skyggen samtidig med, at Mercedes igen ser ud til at blive totalt dominerende.

Ud over dette har den frygtede Covid-19 pandemi fået mange til at trykke på panik-knappen, hvilket i første omgang har fået Kinas Formel 1 Grand Prix udsat, samt Bahrains Formel 1 Grand Prix til at blive afviklet uden tilskuere.

Det betyder, at alle der har planlagt en Formel 1-rejse, uanset om det er til Vietnam, Holland eller Italien, må væbne sig med tålmodighed og se, om rejserne overhovedet bliver til noget. Men vi kan ikke sætte verden på hold i al evighed, hvorfor vi kan forvente at de fleste løb i Europa, og dem der kommer derefter, vil blive gennemført.

Heldigvis tegner alt til, at løbene vil blive kørt med undtagelse af Kinas Grand Prix, hvilket betyder, at det for de fleste Formel 1-fans, vil blive næsten som det plejer. Dog uden TV-billeder af grædende drenge eller besynderligt udsmykkede piger.

På banen kan vi blive forkælet af tætte kampe og vilde overhalinger, hvis Red Bull og Ferrari har det, der skal til i år, så det ikke blot bliver en kamp mellem Mercedes-kørerne Levis Hamilton og Valteri Bottas.

Red Bull RB16 på sin første turRed Bull RB16 på sin første tur
Copyright Red Bull Contentpool


Især Red Bull ligner et hold, der kan udfordre Mercedes. Max Verstappen er efterhånden erfaren nok til at have det overblik, der skal til, for at han kan blive verdensmester. Honda har også fået strikket en rigtig stærk og solid ‘Power Unit’ sammen. Og Red Bull har fortsat det, der ser ud til at være griddens bedste chassis.

Alt i alt ser Red Bull stærkere ud end tidligere efter introduktionen af de nye V6 hybridmotorer.

At dømme ud fra vintertestene kunne det se ud som om at Ferrari virkelig er på hælene, men vi skal nok ikke satse på, at det er hele sandheden. De kunne meget vel have lært noget fra sidste sæson, hvor alle så dem som de stærkeste efter vinterens tests, men hvor de faldt helt fra hinanden, da de kom til løbsstart i Australien.

Men igen: det er Mercedes, der ser ud til at være holdet alle skal slå. En ændret aerodynamik på bilen til Australiens Grand Prix, som følge af en protest over deres luftindtag til bagbremserne, kan sende dem tilbage i feltet i det første løb. Men et hold som Mercedes er ikke længe om at løse den type udfordringer, hvilket betyder, at det er løst til løbet i Bahrain.

Ser vi længere tilbage i feltet, vil kampen om ‘best of the rest’ nok stå mellem McLaren, Renault og Racing Point. Sidstnævnte har dog en udfordring med den ene kører, der ikke har, hvad der skal til.

Haas F1 kan vi håbe på også vil blande sig i den kamp, men ud fra de tests vi har set, ser det ikke lovende ud.

Vintertest 2. Kevin Magnussen i garagen på vej udVintertest 2. Kevin Magnussen i garagen på vej ud
Copyright Haas F1


Sidste års absolutte bundprop, RoKIT Williams viste markant fremgang under testarbejdet, men om det holder, når løbet bliver startet op, er meget tvivlsomt. Samtidig har de sæsonens eneste rookie på holdet, Nicholas Latifi, der, som Lance Stroll, har en meget rig far, som har hjulpet ham ind i sporten med en god pose penge.

Det lille AlphaTauri-hold, der blot er et nyt navn for Toro Rosso, kan gå hen og blive en overraskelse, hvis begge kørere formår at leve op til deres bedste. Daniil Kvyat er utvivlsomt en hurtig mand, men han mister nogle gange hovedet. Pierre Gasly, der var tæt på nedsmeltning i 2019, har behov for virkelig at vise, at han fortjener at blive, hvilket kan gå begge veje.

Alfa Romeo kan blive årets bundprop. De gode tendenser i starten af sidste sæson ser ud til at være forsvundet og Kimi Räikkönen, der med stor sandsynlighed kører sin sidste sæson i Formel 1, virker til at have mistet lysten, hvilket vi dog har set før, for derefter at se ham køre nogle fantastiske løb.

Efter løbet på søndag kan jeg kippe med flaget og sige ‘hvad sagde jeg’ - eller bukke nakken og indrømme, at jeg ikke havde set det, der kom.

Velkommen til Formel 1-sæsonen 2020.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Red Bull protest over Mercedes Dagens kører: Pierre Gasly »