Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/3 2020 klokken 15:03
Arrangørene bag Hollands og Spaniens Formel 1 Grand Prix, er i tæt dialog med FIA omkring den alvorlige verdensomspændende pandemi, der har aflyst og udskudt årets 3 første Formel 1 løb.
Som det ser ud lige nu, vil de to løb blive gennemført, men usikkerheden er stor.
Begge løb, er meget populære. Holland er helt ny på kalenderen for 2020, da de slog til og tog den plads der var tiltænkt til København.
Med den utroligt populære Max Verstappen i en stærk Red Bull, der ser ud til at kunne udfordre Mercedes, er der enorme forventninger til det nye løb, som helt sikkert også har tiltrukket mange danskere, da det er rimelig tæt på Danmark.
Spanien, der hidtil har åbnet op for den Europæiske del af Formel 1 sæsonen, blev stemt tilbage på kalenderen, efter de faktisk havde tabt pladsen, af Formel 1 holdene, der var villige til at tage 22 løb, blot for at få banen nær Barcelona med.
Men det kan ende med det rene ingenting, hvis de to lande ikke snart får COVID-19 under kontrol.
Der er lidt under to måneder til Hollands Formel 1 Grand Prix skal finde sted, så det er meget vanskeligt at se, at det lykkes for dem at blive klar.
Spanien er uge efter og usikkerheden er ikke mindre.
Men de to melder samlede ud, at de ser fremad og følger udviklingen nøje. Hvis FIA giver grønt lys, så er de også klar.