Analyse: Tvinges F1-kørerne til lønnedgang?

Det er efterhånden gået op for verdens millioner af sportsfans, at Corona-virussen har sat sine spor på samtlige sportsarrangementer - ikke mindst i Formel 1, motorsportens mest eksklusive klasse.

I kølvandet på krise og karantæner har millioner af mennesker verden over tillige mistet deres arbejde, og af samme årsag er regeringer trådt til med hjælpepakker i milliardklassen for at afbøde de i store konsekvenser, som krisen aktuelt skaber aktuelt og på længere sigt.

Ét er dog sikkert: ingen regering træder til med hjælpepakker til Formel 1, så det store spørgsmål er, hvordan denne ekstremt dyre sport vil håndtere de økonomiske følger af Corona-krisen.

Et hurtigt blik på fodboldens verden giver måske et fingerpeg. Således har fodboldspilleren Lionel Messi og hele Barcelona-holdet sat overliggeren ved at acceptere en markant lønnedgang for at støtte de ansatte i klubben.

Japans Grand Prix 2019. Carlos Sainz Jr.
Copyright McLaren Media

Tidligere F1-kører Karun Chandhok er sikker på, at Formel 1-feltets kørere vil følge samme eksempel.

”Jeg tror, at der er samtaler igang op og ned af pitlane,” udtalte den indiske kører og nuværende F1-kommentator til britiske Express.

”Når det kommer til stykket, og hvis man ser det fra en kørers synspunkt, så har han ikke ret gode argumenter, hvis de 22 løb, som de skal køre ifølge deres kontrakt, alligevel ikke bliver gennemført.”

“Så det er et argument for at sige, at de skal betales lidt mindre,” forklarede Chandhok, der samtidig også anerkendte, at kørerne ikke vil være helt enige i den vurdering.

"Jeg er sikker på, at hverken de selv eller deres managere ser det på den måde. Men jeg mener, at de nu er tvunget til at være ‘teamplayers’.”

“Sådan er det jo i verden som helhed. Vi er vel alle ‘teamplayere’, er vi ikke?” lød det retoriske spørgsmål fra inderen, der efterfølgende brugte Haas F1 som et eksempel.

“Hvis Günther Steiner bliver tvunget til at gå til sine kørere (Kevin Magnussen og Romain Grosjean, red.) og sige. ‘Hør her drenge. Vi får allesammen mindre fra vores sponsorer og støtter. I to gutter bliver derfor nødt til at gå ud og spille lidt bold og komme tilbage med et forslag til en aftale’.”

Kevin Magnussen skal måske til at tænke over strategien for de kommende kontraktforhandlinger.
Copyright Haas F1

“Jeg kan ikke forestille mig, at kørerne vil sige nej til det,” mente Chandhok.

Tidligere F1-verdensmester Jenson Button er inde på samme tanke og mener, at en højt betalt kører som Lewis Hamilton vil være tvunget til at acceptere en lønnedgang.

“Men den er tricky,” indrømmede Button fornyelig over for Sky Sports F1. “Du har seks-syv kørere, som tjener store, store, store penge. Det gør det meste af grinden. Og naturligvis har nogle af kørerne penge med fra sponsorer og bliver betalt på den måde.”

“Men der er nogle få, som tjener ekstremt store penge, og det er endda vokset markant, siden jeg var med. Og det er bare 4-5 år siden. Det er faktisk skræmmende, så hurtigt det er gået,” mente eksverdensmesteren, som i lighed med Chandhok også godt kan se problemet fra kørernes side.

“Det er mange penge, men det er altid svært, for du bliver tilbudt en kontrakt for et stort beløb, og så det kræver da en hel del bare at annullere den og sige ’nej, jeg tager imod mindre for teamets skyld’.”

“Så det er en vanskelig situation,” anerkendte Button.

Og det har eksverdensmesteren ret i, men et blik på kørernes lønsedler viser, at teamcheferne har lidt at arbejde med hos de enkelte kørere.

Normalt er kørerlønninger lukket land for offentligheden, hvilket skyldes, at kontraktbeløbene ligger i et pengeskab hos FIA i Geneve i det såkaldte Contract Recognition Board. Kun seks advokater har adgang til Franz Jäger-skabet, og koden udleveres kun i tilfælde af uenighed om en kontrakt.

Lewis Hamilton, verdens højst betalte sportsstjerne, på podiet med raceren.
Copyright Mercedes AMG F1 - LAT Images

Men hvad tjener en Formel 1-kører? Racefans.net lavet et estimat på hver enkelt F1-kørers indkomst, som vi bringer herunder.

- Lewis Hamilton: 40 mio. $ (ca. 273 mio. DKK)
- Sebastian Vettel: 30 mio. $ (ca. 200 mio. DKK)
- Max Verstappen: 25 mio. $ (ca. 170 mio. DKK)
- Daniel Ricciardo: 20 mio. $ (ca. 136 mio. DKK)
- Charles Leclerc: 10 mio. $ (ca. 68 mio. DKK)
- Carlos Sainz: 8 mio. $ (ca. 55 mio. DKK)
- Valtteri Bottas: 8 mio. $ (ca. 55 mio. DKK)
- Sergio Perez: 8 mio. $ (ca. 55 mio. DKK)
- Romain Grosjean: 7 mio. $ (ca. 48 mio. DKK)
- Kevin Magnussen: 5 mio. (ca. 34 mio. DKK)
- Kimi Räikkönen: 5 mio $ (ca. 34 mio. DKK)
- Esteban Ocon: 5 mio. $ (ca. 34 mio. DKK)
- Lance Stroll: 3 mio $ (ca. 20 mio. DKK)
- Daniil Kvyat: 2 mio. $ (ca. 14 mio. DKK)
- Pierre Gasly: 2 mio $ (ca. 14 mio. DKK)
- Antonio Giovinazzi: 1 mio. $ (ca. 7 mio. DKK)
- Nicolas Latifi: 1 mio. $ (ca. 7 mio. DKK)
- George Russel: 1 mio. $ (ca. 7 mio. DKK)

Samtlige ovennævnte beløb er uden eventuelle bonusser m.m. Eksempelvis kan Hamiltons bonus meget vel være dobbelt så høj som kontraktbeløbet. Ifølge Mercedes’ årsregnskab ligger lønningerne i teamet på ca. 108 mio $, hvilket betyder, at Bottas og Hamilton alene står for halvdelen af teamets lønomkostninger.

Modlys. Japans Grand Prix 2019.
Copyright Red Bull Contentpool

Ser man isoleret på beløbene, virker det som voldsomt store lønninger. Man skal dog huske, at de fleste kørere, kommercielt set, er deres løn værd. Således omsætter de for enorme beløb i merchandise og som reklamesøjle for sponsorer, herunder ikke mindst for fabriksteamene, der bruger Formel 1 som udstillingsvindue for den nyeste teknologi og dermed deres brand.

Alligevel har Corona-pandemien vendt op og ned på mange ting, og kun de færreste drømmer om at vi vender tilbage til de gode gamle dage, hvor forretningen fortsætter som før krisen. Vi går utvivlsomt ind i en periode, hvor det store spørgsmål er, om ovennævnte store kontraktbeløb kan retfærdiggøres længere.

Hvad vil Formel 1 gøre ved kontraktbeløbene i fremtiden post-Coronakrisen? De nuværende kontrakter er naturligvis juridisk urørlige, men er topkørerne overhovedet deres løn værd, hvis man ser det i et sportsligt, ikke-kommercielt perspektiv?

Det vil de kommende måneder, økonomien og den enkelte managers forhandlingsevner vise.

Når den temmelig amputerede 2020-sæson er gennemført (hvis den overhovedet bliver), står hele tolv kørere nemlig uden kontrakt, så mon ikke beløbene får et betragteligt nøk i nedadgående retning?

Men igen, alt kan ske i Formel 1.

I 2018 estimerede magasinet Forbes at F1-teamene på daværende tidspunk opererede med at budget på 2,6 mia. $ (ca. 17,8 mia DKK), og selv om flere teams kører med underskud, har det ikke afholdt dem fra at pumpe hundredvis af millioner ind i både biler og kørere.

Kevin Magnussen i Mexico.
Copyright Haas F1

Dette “våbenkapløb” bliver der imidlertid lagt en dæmper på i 2021, hvor hvert team “kun” må bruge 175 mio. $ (ca. 1,2 mia. DKK) på ren performance. Til sammenligning brugte Ferrari og Mercedes i 2018 hver mere end 400 mio. $ (ca. 2,7 mia. DKK), hvor Haas F1 og Williams brugte hver 150 mio. $ (ca. 1 mia. DKK) hver på deres biler. Bilernes performance afspejles således tydeligt i teamenes investeringer.

Dertil kommer udvikling af kørere fra junior til topniveau, hvilket koster enorme summer, som langt overstiger andre sportsgrene. Således viser beregninger, at der investeres i omegnen af 10 mio. $ (ca. 68 mio. DKK) i udvikling af et ungt talent, indtil han (måske) når Formel 1.

Endelig må man ikke glemme den enkelte køreres kommercielle værdi, som har stor betydning i en kontraktforhandling. Eksempelvis har Lewis Hamilton mere end 5,7 mio. følgere på Twitter, så når den seksdobbelte verdensmester viser sig med et bestemt mærke surfbræt, Mercedes-stjerne på sin T-shirt eller Police-briller på næsen, så kaster det endog meget store beløb af sig. Meget store.

Og så er vi tilbage ved overskriften til denne analyse.

Vil F1-kørerne være tvunget til at acceptere en lønnedgang? Svaret må være, at det afhænger af en kombination af den enkelte kørers niveau og kommercielle værdi.