Sæsonstart i Østrig rykker tættere på

Det der for en lille uge siden, virkede som en drøm, ser mere og mere ud til at kunne blive til virkelighed. Red Bull varsler tilmed med to løb, hvor det første bliver allerede onsdag.

F1 og FIA . Copyright FOM

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/4 2020 klokken 08:04

Det begynder at se lysere ud i forhold til at få gang i Formel 1 sæsonen, men selvom vi er mange der meget gerne ville være på banen, tyder alt på at det bliver et løb uden tilskuere eller presse.

Kun TV folkene der skal sikre, at vi kan se løbet og et stærkt begrænset antal ansatte fra holdene vil få lov til at deltage, men Formel 1 sæsonen ser altså ud til at komme igang.

Hvor mange ansatte hvert hold må medbringe, er noget af det som FIA og Liberty Media diskutere lige nu, men Alpha Tauri har meldt ud, at de forventer at skulle have 65 personer med, for at det hele kan hænge sammen.

Den primære plan for genstarten er, at der skal køres løb på Red Bull Ring den 5. juli, men for at sikre at vi får så mange løb som muligt, arbejdes der på at gennemfører et løb allerede onsdag d. 1 juli.

Silverstone, der er vært for det næste løb, er også klar til at være vært for flere løb. Om det også er en onsdag søndag kombination, eller lørdag søndag, er der ingen meldinger om endnu. Faktisk er der her talt om, at de kan afvikle tre løb på stribe, for at få så mange løb afviklet som muligt.

Vi skal ikke forvente, at der kommer officielle meldinger om det kommende forløb, før der er lande der har et indblik i udviklingen af Corona, efter genåbningen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kinas VGP: Leclerc vinder Williams bekymret for fremtiden »