Formel 1 alligevel til Tyskland i år?

Egentlig var det ikke planen, at der skulle køres løb i Tyskland i 2020. Men nu har Liberty Media spurgt de tyske arrangører, om Hockenheim kan stå til rådighed og eventuelt afholde et løb i løbet af sommeren.

Tyskland Grand Prix 2018 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 28/4 2020 klokken 12:04

Den tyske avis Frankfurter Allgemeine (faz.net) skriver, at de øverste Formel 1-bosser har spurgt, hvor lang tid Hockenheim skal bruge på at forberede et eventuelt Formel 1-løb i løbet af sommeren.

Oprindeligt var det ikke meningen, at der skulle køres F1-løb i Tyskland i år, men corona-krisen har gjort sit til at torpedere planlagte løb og arrangementer.

I går præsenterede Formel 1-chefen Chase Carey den foreløbige plan for sæsonen i 2020. Sæsonstarten kommer til at foregå den 5. juli i Østrig, og derefter skal der køres flere løb i Europa. Kandidaterne i Europa er Silverstone og Ungarn – og måske nu også Hockenheim.

Tysklands Grand Prix 2018. Lewis Hamilton på Hockenheim banenTysklands Grand Prix 2018. Lewis Hamilton på Hockenheim banen
Copyright Mercedes AMG


Situationen i Italien er i øjeblikket uforudsigelig, det samme gælder Spanien. Løbet i Frankrig er allerede blevet aflyst.

Løbene i Nederlandene og Belgien kan tidligst køres i september. Og da der som minimum skal køres 15 Formel 1-løb af hensyn til kontraktmæssige forpligtelser, kan de tyske Formel 1-fans altså få en uventet chance.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« F1-chef: Sådan bliver F1-sæsonen 2020 Østrigs GP nærmer sig en realitet »