Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 3/6 2020 klokken 19:06
Ferrari har ikke hentet Carlos Sainz som en ligeværdig kører til Charles Leclerc men som en andenkører, der er lettere at kontrollere end Vettel.
Det var de fleste Formel 1-eksperter hurtigt enige om efter spanierens underskrift hos det italienske team.
Men det gider Sainz ikke høre på: "Jeg har ikke skrevet under på noget, hvor der står, at jeg er nr. 2 i teamet", fortæller han i et interview med ”Radio Marca”.
Hans kontrakt med Ferrari er som alle hans tidligere kontrakter, hvor der står, ”at teamets interesser står over kørerens interesser. Men det betyder ikke, at man har status som andenkører."
For nyligt har den tidligere Benetton/Renault-teamchef Flavio Briatore ellers udtalt, at Ferrari kun bakker helt og aldeles op om Leclerc – med god grund: "I min optik har opskriften på succes altid været at have en kører, som kan være med i kampen om titlen, og en kører, som kan tage så mange points som muligt fra konkurrenterne."
Timo Glock har på det seneste givet udtryk for en anden mening i et interview med Formel 1-podcasten „Starting Grid“. Her udtalte han, at ikke kan forestille sig, at Sainz kun får lov til at spille andenviolin i samme team som Leclerc. Det skyldes bl.a., at Sainz senior har gode diplomatiske forbindelser til Ferrari:
"Carlos Sainz har tætte forbindelse til familie Todt. De kender hinanden rigtig godt,” mener den tidligere tyske F1-kører, og det kan på sigt være en fordel, hvis der skulle opstår problemer internt i teamet.
Sainz øver sig i mellemtiden på at være så neutral som muligt og ikke komme med for provokerende udmeldinger: „Jeg kommer til at give mig fuldt ud for Ferrari – og jeg vil prøve at vinde. Men hvis der opstår en kompliceret situation, vil jeg træffe den rigtige beslutning."
De ord minder dog om noget, som Rubens Barrichello også kunne have udtalt...