Rygterne har svirret siden marts: Dengang kunne det tyske motorsportmedie
motorsport-total.com fortælle, at Roger Penske, den nye ejer af Indianapolis Motor Speedway, lå i forhandlinger med Liberty Media om et muligt F1-grandprix.
Forhandlinger blev dengang også bekræftet af Chase Carey: "Jeg kender familie Penske ret godt og har kontakt med dem. Jeg kendte dem, før de købte Indianapolis. Jeg ønsker dog ikke at udtale mig forhandlingerne. Jeg ved kun, at der er interesse.”
Nu har Penske fortalt mere om drømmen om at hente Formel 1-løb tilbage til Indianapolis. Over for
Sirius XM udtaler Penske, at der er ”en mulighed for et Formel 1-løb [på Indianapolis] i 2021, 2022 eller 2023".
Formel 1 kørte fra 2000 til 2007 på den legendariske bane. Banen ville passe godt ind i Careys erklærede mål om at opbygge et vigtigt marked i USA for Formel 1 inden for de næste 5 til 10 år.
Liberty Media CFO Chase Carey
Copyright FIA Formula 1
USA er ikke kun vigtig for Formel 1 og Liberty Media men også for Ferrari. Vi har tidligere kunnet fortælle, at Ferrari overvejer at grundlægge et IndyCar-team. Det har Mattia Binotto bekræftet over for det spanske medie
Marca.
Ferraris IndyCar-planer er nu blevet bekræftet igen af en talsmand for Ferrari over for
Autoweek: ”Vi kan bekræfte, at IndyCar er en af de muligheder, vi kigger på.”
Ferrari håber på den måde at kunne undgå at skulle fyre for mange folk på grund af budgetloft og efterdønningerne fra coronavirussen.
Sebastian Vettel i Austin
Copyright Ferrari Media
IndyCar-chefen Roger Penske har over for Sirius XM udtalt, at man taler om nye producenter i serien: "De fleste har sikkert hørt, at vi i øjeblikket har diskussioner med Ferrari." I øjeblikket leverer Chevrolet og Honda motorer til IndyCar-serien.
Ferrari stiller dog betingelser: "Ferrari er interesseret i at køre med i 2022, hvis vi får nye regler for motorerne.” Det samme menes også at gælde reglerne for chassiset, som i øjeblikket produceres af Dallara til IndyCar-serien.