Tyske RTL dropper Formel 1

Tyske Formel 1-fans stod søndag morgen op til en chockmelding: Efter næsten 30 års livedækning af Formel 1 stopper RTL med at sende løbene fra næste år. Fremover vil der være fokus på fodbold.

Timo Glock interviewes af RTL's Kai Ebel . Copyright Marussia F1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 21/6 2020 klokken 14:06

Det er ikke nemt at være tysk Formel 1-fan i øjeblikket: Ingen nævneværdige topkørere (måske Vettel, men så alligevel ikke…), ingen tyske F1-grandprixer og nu trækker den tyske tv-kanal RTL også Formel 1-stikket fra næste år. Det skriver RTL på deres hjemmeside.

Dermed slutter en æra i tysk tv- og Formel 1-historie, for RTL har vist alle Formel 1-løb uafbrudt siden 1991.

"Konkurrencen om tv-rettighederne har ændret sig, markedet er blevet for dyrt, og derfor bliver vi nødt til at trække os - af økonomiske årsager," forklarer den adm. direktør for RTL Jörg Graf.

Billeder fra Tyskland søndagBilleder fra Tyskland søndag
Copyright Daimler Benz


Over for Der Spiegel udtaler RTL’s sportschef Manfred Hoppe: "Når konkurrenterne er parate til at byde det dobbelte, så blive man nødt til at overveje, om det ikke er tid til at stoppe."

RTL har i flere år konkurreret med SKY, som også har sendt Formel 1 på tysk, dog som en betalingskanal, mens RTL har været en såkaldt Free-TV-kanal, der finansieres af reklamer.

RTL vil i fremtiden koncentrere sig om landholdskampe og UEFA Europa League samt den nye UEFA Europa Conference-League.

Dermed skal RTL’s kommentatorer Florian König, Kai Ebel, Heiko Wasser og Christian Danner ud og finde sig et nyt job. Niki Lauda var i mange år fast kommentatorpartner til Florian König på RTL før og efter hvert løb.

Sjovt nok begyndte RTL med at vise Formel 1 samtidigt med en vis Michael Schumachers debut i Formel 1. Seertallene steg og steg i takt med Michael Schumachers popularitet.

Billeder fra Valencia 2012Billeder fra Valencia 2012
Copyright Daimler-Benz


I 2001 havde RTL i gennemsnit 10,44 millioner seere pr. løb. Det er kanalen langt fra nu. Sidste år var et ganske godt år for RTL, men i gennemsnit nåede man dog kun op på 4,05 millioner seere pr. løb.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ricciardo: Nu kommer kører-egoerne! Hamilton opretter kommission for etnisk diversitet »