Red Bull har valgt at teste deres 2020 Formel 1-bil på Silverstone i England for at være så godt forberedt som muligt forud for sæsonstarten i Østrig, den 3-5 juli.
Normalt vil begge kørere være til stede, når man kører sådan en test. Men Storbritannien har en obligatorisk to-ugers karantæne for folk, der kommer fra udlandet, og derfor ville det have betydet, at Max Verstappen skulle have været i karantæne i to uger i England.
Men med otte dage til sæsonstarten ville hollænderen ikke have været klar til at køre løbet i Østrig, så derfor besluttede Red Bull, at det kun var Alexander Albon, som skulle køre testen på Silverstone.
Nogle hold har valgt at bruge gamle biler, hvor der ikke er en grænse på, hvor mange kilometer de må køre, men man må ikke køre med en bil, der er under to år gammel, medmindre man bruger en ‘filming day’ som Red Bull har gjort. I sidstnævnte tilfælde er man dog begrænset til kun at køre 100 kilometer.
Her er der lidt billeder fra dagen:
Red Bull Filming day
Copyright Red Bull
Red Bull Filming day
Copyright Red Bull
Red Bull Filming day. Horner med mundbind
Copyright Red Bull
Red Bull Filming day
Copyright Red Bull