Mercedes skifter farve i kampen mod racisme

Mercedes har netop annonceret i en pressemeddelse, at bilerne ikke ser ud som de plejer, når de ruller ud på asfalten i Østrig.

Singapores Grand Prix 2019 . Copyright Mercedes AMG

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 30/6 2020 klokken 15:06

F1-organisationen og Lewis Hamilton har aktivt vist sin støtte i kampen mod racisme og diskrimination, og nu melder Hamiltons nuværende arbejdsgiver sig også aktivt ind i kampen.

Mercedes har præsenteret i en pressemeddelse, at de har valgt at lave store forandringer på bilens udseende. Det har Mercedes gjort, for at vise at de er imod alle former for racisme og diskrimination.

‘Black Lives Matter’- bevægelsen fik den tyske bilgigant til at kigge ind i sin egen organisation, for at lære hvordan Mercedes F1-team er i dag, og finde frem til hvor de gerne vil være fremadrettet.

Mercedes F1-team kom frem til, at kun 3 % af de ansatte var fra etniske minoritetsgrupper, og at kun 12 % af de ansatte var kvinder. Det har fået Mercedes til aktivt at ville tiltrække talentfulde folk fra nye områder, som de ikke formår at gøre det i dag.

Første spadestik er, at Mercedes har præsenteret en sort-bemaling, som Mercedes vil bruge i hele 2020-sæsonen. Bemalingen skal fungere som teamets offentlige løfte om, at de vil forbedre diversiteten blandt de ansatte. Samtidig skal det fungere som et symbol på, at teamet er imod både diskrimination og racisme.

Derudover vil begge kørere også benytte sorte køredragter, og få tilpasset hjelmdesignet til de nye farver

Teamets W11-racer vil yderne også have den engelske tekst ‘End Racism’ på bilernes Halo, samt F1’s #WeRaceAsOne initiativ på spejlene.

Næste skridt for teamet bliver, at præsentere teamets nye ‘diversitets og inklusions’-strategi, hvor teamet vil kigge nærmere på deres rekrutteringsprocesser, samarbejde med kerneinteressenter for at forbedre indgangsmulighederne til F1, samt uddannelsesinitiativer som kan opfordre og støtte underrepræsenterede grupper, som drømmer om at nå til Formel 1.

“Racisme og diskrimination har ikke nogen plads i vores samfund, vores sport, eller i vores team. Dette er en kerneværdi hos Mercedes” lyder det fra teamchef Toto Wolff.

“Jeg vil gerne sige et stort tak til Toto og Mercedes’-bestyrelse, for at tage sig tid til at lytte, snakke og til virkelig at forstå mine erfaringer og passion, og for at lave dette vigtige budskab, at vi er villige til at forandre og forbedre os som virksomhed” udtaler Lewis Hamilton i pressemeddelsen.

Valtteri Bottas er enig med Toto og Lewis, og finnen slutter af med at sige “Formel 1 er en verden, som er defineret af performance. Men den har stadig mange barrierer for folk, som kommer fra en baggrund, som traditionelt ikke var en del af sporten. Vi ved, at vores hold er stærkere, når de er bedre repræsenteret fra det samfund vi er en del af, og det er vigtigt for os at være forenet og vise vores forpligtelse til forandring.”

Black MercedesBlack Mercedes
Copyright Mercedes

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Formel 1-eksperten: Sæsonstart v.2 Honda kommer stærkere til start »