• Forside

Option dæk bliver ikke til noget

Igennem hele efteråret har der været historier omkring Bridgestone og et ønske om at indføre optionsdæk i Formel 1 som man kender fra ChampCar. Men det bliver ikke til noget siger Bridgestone selv.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 22/12 2006 klokken 14:12

Ideen var ellers god nok. Bridgestone leverer masser af dæk til hver Grand Prix, og man kunne som eneleverandør skære en del ned på omkostningerne ved ikke at medbringe så store partier af to sæt dæk, hvis man kunne nøjedes med kun at producere halvdelen.

Men det bliver ikke til noget. Det siger Kees van der Grint fra Bridgestone til det hollandske Formule 1 Race Report.

”FIA har ikke ytret ønske om at implementere den regel.”

På nuværende tidspunkt vil en ændring i det sportslige reglement kræve accept af alle 11 teams. Noget som Bridgestone ikke tror på sker.