Sergio Perez blev i sidste øjeblik testet positiv for covid-19 igen op til denne weekend, og måtte derfor blive i selv-isolation. Derfor er det igen Nico Hülkenberg der sidder i BWT Racing Point raceren i denne weekend.
Efter kvalifikationen var Nico Hülkenberg meget tilfreds med resultatet.
"Jeg gjorde det svært for mig selv i Q2 og var bange for at jeg havde lavet en skade på raceren. Men i Q3 var det bare fuld fart frem og jeg gav den bare alt hvad jeg havde. En smule overrasket, hvis jeg skal være ærlig, over at stå hér (til top-3 pressekonference, red.), men naturligvis med et kæmpe smil på læben"
Herefter pegede Hülkenberg på sit ansigt hvor man ikke kunne se smilet pga det obligatoriske mundbind.
Nico Hülkenberg treer i kvalifikationen til 70 års jubilæums GP på Silverstone
Copyright BWT Racing Point
Hülkenberg mistede sit F1 sæde efter 2019-sæsonen og er dermed ikke 100% i træning til de lynhurtige Formel 1-racere. Dette blev han også spurgt til: "Det kommer helt sikker til at gøre ondt i morgen og jeg ville gerne have haft erfaringen fra sidste weekend (hvor raceren ikke nåede til start, red.) med bevægelserne i starten og det hele."
Bottas starter på pole position i morgen, lige foran Lewis Hamilton der blev 2er.