Vettel præsenteres hos Aston Martin om 2 uger

Blækket på kontrakten skulle være tørt, og dermed er det planen at Vettel præsenteres på Spa som Astons Martin-kører næste sæson. Måske med en overraskelse som holdkammerat.

Englands Grand Prix 2020 . Copyright Ferrari

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 16/8 2020 klokken 12:08

Forhandlingerne om Vettels fremtid skulle være forbi.

Den østrigske avis Krone mener at vide, at Sebastian Vettel har sat sin underskrift på en flerårig kontrakt hos Strolls team.

Selvfølgelig findes der endnu ingen officiel bekræftelse, men det forventes, at Vettel præsenteres op til Belgiens grandprix, der køres om to uger.

Det vides heller ikke, hvor meget Vettel kommer til at tjene med sin nye kontrakt i hånden, men Gazzetta dello Sport forventer, at den tidligere tyske verdensmester kommer til at få 15 millioner dollars pr. sæson.

Men hvem bliver så Vettels teamkammerat? Det spørgsmål er endnu ikke afklaret, men der skal vælges mellem Sergio Perez eller Lance Stroll.

Fra Perez-lejren lyder det, at mexicanerens sponserer har smidt flere ekstra millioner for at beholde Perez i Formel 1. Så derfor er Perez ikke umiddelbart ude af billedet.

Lance Stroll kom også med en interessant bemærkning over for Channel 4: „Hvis han [Lawrence Stroll – Lance Strolls far] tager mig ud af teamet, så ville det være okay. Det er en ren forretningsmæssig beslutning, og sådan går det af og til. Den beslutning ville jeg tage med oprejst pande.“

Ungarns Grand Prix 2020. Lance Stroll tilfreds efter en imponerende 3. plads i kvalifikationenUngarns Grand Prix 2020. Lance Stroll tilfreds efter en imponerende 3. plads i kvalifikationen
Copyright BWT Racing Point

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kevin efter kvalifikationen: Bilen normal igen Spaniens GP: Løbet LIVE »