Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 19/8 2020 klokken 10:08
I en netop modtaget pressemeddelelse fra Formula 1, forlyder det nu, at alle 10 hold har valgt at skrive under på den nye Concorde-aftale, der skal definere Formel 1 i fremtiden.
Omkring aftalen udtaler Formula 1 CEO Chase Carey:
"Dette år har været meget overraskende for verdenen, hvilket gør os stolte over, at Formel 1 er blevet enige på denne måde i de forgangende måneder."
"Vi har udtalt tidligere, at vi som følge af pandemien, hele tiden har været opmærksomme på at det ville tage længere tid, at blive enige om en ny Concorde-aftale, men at vi også var sikre på, at vi nok skulle finde frem til en aftale."
"Vi er således glade for, at vi her i August måned, kan annoncere at vi har opnået enighed mellem alle hold, der således har skrevet under på en langtidsaftale der er med til at sikre vores sports fremtid."
"Vi ønsker at alle vores fans, vil få mulighed for at se tættere kampe og at alle hold, skal have en chance for at komme på podiet."
"Den nye aftale, vil sammen med de nye tekniske regler der kommer i 2022, være med til at sikre netop dette." Sluttede Carey.
Den nye Concorde-aftale omhandler blandt andet, det længe ventede budgetloft, der over tid, vil bringe holdene tættere på hinanden, så vi igen vil få mulighed for at se uventede sejre og små hold komme på podiet igen.