• Forside

STR næsten klar

Gerhard Berger melder nu ud, at de er lige ved at være klar med deres kører line-up for 2007. Meget tyder på, at det IKKE bliver sidsteårs to piloter, der igen får sæderne.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 29/12 2006 klokken 11:12


I 2006 var det Liuzzi og Speed der styrede de to STR racere rundt på de internationale Grand Prix baner, men meget tyder på, at STR i 2007 stiller til start med nye Grand Prix piloter.

Gerhard Berger vil da heller ikke ligge skjul på, at de to piloter ikke er sikret et sæde i 2007.

Mest sandsynligt er det, at det bliver Tiago Monteiro og Sebastian Bourdais der får tildelt de eftertragtede sæder, mens Neel Jani bliver udnævnt til fredags testpilot, hvilket så samtidig betyder, at Michael Ammermuller vil komme ind i varmen som decideret testpilot.

Alt sammen er selvfølgelig stadig kun gisninger, men det er ingen hemmelighed, at Berger, der ejer halvdelen af Torro Rosso holdet, ikke har været tilfreds med indsatsen, specielt fra Scott Speed, der nu ligner en mand, der skal ud og finde nye græsgange igen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.