Abu Dhabis GP: Dagen Derpå

Formel 1-sæsonen 2020 har slukket sine sidste fem røde lamper og kørerne har kørt forbi det ternede flag for sidste gang. BMF1 kigger på løbet dagen derpå.

Abu Dhabis Grand Prix 2020 . Copyright Mercedes AMG

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 14/12 2020 klokken 14:12

Formel 1-sæsonen 2020 er slut. Med i bagagen har kørere og fans fået en anderledes oplevelse, men heldigvis masser af dramatik.

På sædvanlig vis blev sæsonafslutningen afholdt på ‘Yas Marina Circuit’ i Abu Dhabi, og traditionen tro blev det paradekørsel (næsten) uden overhalinger.

Formel 1-løbet på Yas Marina Circuit plejer at give en rimelig tam afslutning på sæsonen, men de økonomiske fordele er for store til at sige nej for Formel 1.

McLaren havde god fart i racerne (igen) i den her weekend, og det tegner lovende for fremtiden. Dog skruer teamchefen, Andreas Seidl, ned for næste års forventninger.

Godt nok skifter McLaren Renault-motoreren ud med en Mercedes-version, men Seidl forventer ikke, at de allerede kan indhente Mercedes og Red Bull i 2021. Det bliver også sværere næste år, hvor Ferrari forventes at blive stærke igen.

Abu Dhabis Grand Prix 2020. Ferrari tager afsked med Sebastian VettelAbu Dhabis Grand Prix 2020. Ferrari tager afsked med Sebastian Vettel
Copyright Ferrari


Hamilton lignede ikke en syvdobbelt verdensmester, da han havde problemer med at følge med Max Verstappen og Valtteri Bottas. Selv Alexander Albon kunne indhente Hamilton. Det viser sig så efterfølgende, at Hamilton stadigvæk oplever senfølger efter at være smittet med Covid-19.

Hamilton var ikke på toppen og følte sig træt og udmattet, hvilket ikke er ideelt i verdens hurtigste racerbil. Toto Wolff tror ikke på, at en frisk Hamilton ville have været hurtigere end Verstappen den her weekend.

Det har dog ikke skræmt Hamilton helt væk fra racerbilen i fremtiden, og englænderen siger nu, at han gerne vil have en kontrakt på plads inden jul.

Mercedes havde svært ved at følge med de røde tyre den her weekend. Mercedes skruede ned for effekten på motorerne, da de oplevede problemer med MGU-K.

Nu fortæller Mercedes’ Trackside Engineering Director, Andrew Shovlin, at det ikke var årsagen til, at de ikke kunne følge med. Mercedes-motoren var nemlig kun skruet 0,1 sek ned pr. omgang. Så faktum var, at Red Bull bare var hurtigere den her weekend.

Max Verstappen vandt godt nok løbet, men Albon fik fart i raceren. Faktisk mener Albon selv, og teamchefen, at det var Albons stærkeste præstation i 2020. Ikke dårligt i sæsonens sidste løb, når beslutningen om sædet snart skal tages.

Verstappen blev også lidt nervøs under løbet. Den første Safety Car kom på et uheldigt tidspunkt. Dermed måtte Verstappen køre længere med sine dæk. Desuden meldte Verstappen, at der kom vibrationer fra dækkene. Dermed var det nervøse sidste omgange, der sendte Verstappens tanker tilbage til Imola, hvor Verstappens dæk sprang.

Sainz blev beskyldt for at have kørt for langsomt under sit pitstop. Det vill have været for at holde konkurrenterne længere væk fra Norris, og for at give teamet bedre tid til at udføre pitstop for begge kørere.
Sainz blev dog efterfølgende frikendt for episoden, da hverken data eller radiobeskeder meldte om usædvanlig opførsel fra spanieren.

Kevin Magnussen kørte et forholdsvist anonymt løb i Haas-raceren, men det skal ikke tildeles danskerens performance. Bilen kan bare ikke mere, og det vidste teamet godt. Derfor gik de ind i weekenden med et positivt sind, hvor det skulle nydes.

Sergio Perez havde en forfærdelig dag på kontoret. Med dugfrisk motor i bilen havde teamet sat jagten ind på tredjepladsen i konstruktørmesterskabet. Det skulle ikke tage mere end otte omgange, før den nye motor kunne sælges til skrot. Det kostede teamet tredjepladsen i mesterskabet og millioner af kroner i præmiepenge.

Hot:

Max Verstappen:
Det var en fantastisk præstation fra Verstappen, i en racer der dominerede feltet.

Kimi Räkkönen:
Overraskende præstation fra alderspræsidenten. Han kunne snuse til pointene og slutte foran begge Ferrari-biler.

McLaren:
Stabil og hurtig kørsel fra begge kørere sikrede holdet en flot tredjeplads i konstruktørmesterskabet.

Not:

Yas Marina Circuit:
Flot arrangement i flotte omgivelser, ligesom Monaco, men hold da op hvor er det kedeligt ræs.

Ferrari:
Teamet glæder sig til at pakke årets bil og motor sammen og gemme den langt væk nede i kælderen.

Sæsonafslutning:
Præstationerne var faktisk okay fra resten af kørerne, så derfor er sæsonens sidste not, faktisk et øv at det var sæsonens sidste F1-løb.

Abu Dhabis Grand Prix 2020. Kørerne samles for sidste gang i år til gruppebilledeAbu Dhabis Grand Prix 2020. Kørerne samles for sidste gang i år til gruppebillede
Copyright Mercedes AMG

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 1. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
M
H
1T36:28.645 1 25
2. 2. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas
M
H
1T36:44.621 1 18
3. 3. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas
M
H
1T36:47.060 1 15
4. 5. Alexander Albon Oracle Red Bull Racing
S
H
1T36:48.632 1 12
5. 4. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
S
H
1T37:29.374 1 10
6. 6. Carlos Sainz Jr. McLaren Formula 1 Team
M
H
1T37:34.307 1 8
8. 10. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
S
H
1T37:58.363 1 4
11. 7. Daniil Kvyat Scuderia AlphaTauri
S
H
54 omg. 1 0
13. 9. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
M
H
54 omg. 1 0
14. 13. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
H
M
54 omg. 1 0
15. 16. George Russell Mercedes-AMG Petronas
M
H
54 omg. 1 0
17. 18. Nicholas Latifi Williams Racing
M
H
M
54 omg. 2 0
18. 20. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
H
M
M
54 omg. 2 0
19. 17. Pietro Fittipaldi Moneygram Haas F1 Team
M
H
M
S
53 omg. 3 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Rygte: Perez til Red Bull Albon-beslutning træffes inden jul »