Formel 1 i Brasilien til 2025

I 2021 og mindst frem til 2025, vil Sao Paulo igen være værtsby for Brasiliens Formel 1 Grand Prix. Således er der et af de mere historiske løb tilbage på kalenderen efter at være ude i år.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 17/12 2020 klokken 07:12

Formula 1 Grande Prêmio de São Paulo som bliver afviklet på den historiske bane Interlagos Circuit, er tilbage.

Formel 1 meddelte i en pressemeddelelse sent i går, at man havde indgået en aftale med løbets nye promotor, Brasil Motorsport, der er ejet af Mubadala, et selskab fra Abu Dhabi.

Den indgåede aftale løber i 5 år, til og med 2025 og skal være med til at sikre at vi får afviklet spændende løb på den underholdende bane på det Syd Amerikanske kontinent.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.