• Forside

Stor, større, bedst?

Kampen om at være bedst i Formel 1 foregår ikke kun på racerbanen. Også bag pitten foregår der et kapløb, der i korte træk kan beskrives som ’Min er større end din’. I det her tilfælde er det de fantastiske motorhomes vi snakker om.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 17/1 2007 klokken 14:01

På trods af det meget imponerende motorhome, kaldet Communications Centre som McLaren præsenterede i 2002, så er det ikke længere godt nok. Der til er Red Bull Racings store Energy Centre for stort. I Monaco byggede de det op på vandet med indbygget swimming pool, og det er noget som Ron Dennis ikke bryder sig om.

Derfor kan vi ved det spanske Grand Prix se McLarens splintnye motorhome. Det skulle tage mere end 13 timer at samle og det bliver 3 etager højt. Hvem kan huske dengang det kun galdt om at være bedst på banen?