• Forside

Cruise skal spille Bruce McLaren

En stor Hollywood produktion er ved at tage form. Denne gang er det historien om Bruce McLaren, der skal foreviges på det store lærred. Tom Cruise skal efter sigende spille hovedrollen som McLaren.

Af: (@bmf1.dk) d. 20/1 2007 klokken 11:01

De sidste par dage har der cirkuleret diverse rygter om, at forskellige Hollywood-producenter havde planer om at lave en film om en af de mest markante konstruktører i Formel 1 historien, Bruce McLaren.

Og nu tyder alt på, at den faktisk er god nok.

Bruce McLaren

Efter hvad vi her på redaktionen kan erfare, så er det nogle store drenge der er med i spillet om at lave filmen. Barrie Osbourne, som producerede film som 'Dommedag nu' og Matrix-trilogien, samt ingen anden end Peter Jackson, som instruerede 'Ringenes Herre' filmene.

Denny Hulme, McLaren M7A, Mexico City 1969

Filmen vil følge McLaren fra de tidlige drenge-år som næsten invalid, over de første forsøg i motorsporten, hvordan han opbyggede sit eget team og op til de glade 60´ere, med alt glamouren og spændingen fra dengang. Samtidig handler filmen om et af de mest dominante Formel 1 teams nogensinde.

Bruce McLaren´s enke, Patty McLaren-Brickett og resten af familien, bakker op omkring ideen, der angiveligt håber på at få Tom Cruise til at spille den legendariske racerkører. Cruise har tidligere erfaring indenfor motorsport, da han spillede en racerkører i filmen "Days of Thunder" fra 1990.

Tom Cruise. Den gavtyv

Racerkører og teamejer Bruce McLaren døde i 1970 i forbindelse med en test på Goodwood banen i England, i en alder af 33.