• Forside

Bridgestone beskyldes for Ferrari favorisering

Det giver godt, når man har været Bridgestones absolutte topteam i mange år. Således spekuleres der allerede i, at Ferrari får positiv særbehandling selv om Bridgestone har lovet ens behandling til alle teams.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 31/1 2007 klokken 13:01

Men ifølge det tyske blad ’Express’ så mener de at have beviser på, at Ferrari har oplysninger som de andre teams ikke ligger inde med.

Er akselafstanden længere på Kimis Ferrari på grund af Bridgestone

Beviserne skulle ligge i bilernes akselafstand, der for mange af de nye teams er blevet kortere i forhold til 2006 bilerne, hvorimod Ferraris akselafstand er blevet forlænget set i forhold til 2006 bilen.

Det menes derfor, at Ferrari har fået oplysninger fra Bridgestone omkring den retning, som Bridgestone vil udvikle dækkene i.

Norbert Haug tror ikke Bridgestone får noget ud af at favorisere Ferrari

Norbert Haug fra Mercedes Motorsport tager dog beviserne med sindsro.

”Det ville være en stor fejl af Bridgestone, hvis de foretrækker en partner frem for en anden, så jeg er ikke bekymret.”