Comeback til Kimi – i NASCAR

Der gik ikke så lang tid, før Kimi Räikkönen igen fik lyst til at rive lidt i rattet i en racerbil: Den finske Formel 1-verdensmester skal nu prøve kræfter i NASCAR. I første omgang dog kun for et enkelt løb.

Kimi Räikkionen tager afsked med Formel 1 . Copyright Alfa Romeo Racing

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 27/5 2022 klokken 08:05

Efter 349 F1-løb afsluttede Kimi Räikkönen sin F1-karriere i december 2021, men nu er han tilbage for en kort bemærkning - i NASCAR:

Til sommer, nærmere bestemt den 21. august, sidder Räikkönen bag rattet i en NASCAR-racer fra Trackhouse Racing Team på banen Watkins Glen, staten New York.

Dermed får Kimi Räikkönen sin debut i den højeste NASCAR-liga, nemlig NASCAR Cup Series.

Finnen skal køre den tredje Chevrolet Camaro ZL1 fra Trackhouse med startnummer 91: Der er tale om en „deltids-racer”, hvor den tredje bil er reserveret til ”internationale” kørere inden for det såkaldte "Project 91" - altså en form for gæstekører.

Kimi Räikkionen tager afsked med Formel 1Kimi Räikkionen tager afsked med Formel 1
Copyright Alfa Romeo Racing


I 2011 kørte Räikkönen i den anden NASCAR-liga (dengang Nationwide-serien, i dag Xfinity-serien) og i den tredje NASCAR-liga (Truck-serien) hver et løb for Kyle Buschs team.

I øjeblikket er der dog kun tale om et enkelt løb den 21. august i år. Om finnen fortsætter i NASCAR, ved ingen i øjeblikket – men man skal aldrig sige aldrig til Kimi Räikkönen.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER