Mere rolig og mere afslappet.
Sådan beskriver Günter Steiner danske Kevin Magnussen i et interview med
FormulaOne.com, der vendte tilbage med en fantastisk 5. plads i Bahrain i 2022.
Abu Dhabis Grand Prix 2022. Kevin Magnussen med datteren Laura
Copyright Haas F1
Günther Steiner har gjort sig nogle tanker over Kevins sæson og den meget svingende præstation, som Haas havde i 2022:
“Jeg tror, at han [Kevin] havde hele teamet bags sig, da han vendte tilbage og scorede point [i det første løb]. Derefter, efter sommerferien, mener jeg, at han kæmpede lidt, og vi ved ikke helt hvorfor.”
“Men så kom han tilbage, så vi bliver nødt til at se på, hvorfor der er så mange op- og nedture i teamet. Jeg siger ikke, at det kun er Kevins skyld. Vi bliver nødt til at analysere, hvorfor vores præstationer svinger så meget, og vi fik klaret en del af den opgave.”
Brasiliens Grand Prix 2022: Kevin på pole position på Interlagos
Copyright Haas F1
“Jeg håber, at vi kan blive mere stabile næste år, så vi kan præstere godt det meste af tiden. Man kan altid have end dårlig dag eller der kan ske noget andet, men vi er nødt til at stabilisere tingene.”
“Det gælder også [for Kevin] at finde formen igen. Det er masse af arbejde, mange løb, men han klarer det fint, og jeg tror, at jeg glæder mig rigtigt til næste år.”
Steiner mener desuden, at Magnussen nu er blevet mere rolig, mere afslappet og mere moden – og han ikke regner med at skulle have en ny dør foreløbigt.
De fleste kan sikkert huske, Kevin Magnussen endte med at smadre døren til Günther Steiners konto, som det blev vist sæson 2 af Netflixs Drive To Survive.
Brasiliens Grand Prix 2022: Kevin på pole position på Interlagos
Copyright Haas F1
En af hemmelighederne bag Magnussens nye modenhed er danskerens løbsingeniør, Mark Slade, som overtog jobbet fra Singapores F1-grandprix. Mark Slade er en erfaren herre og har tidligere arbejdet for Renault, Mercedes og McLaren.
“Jeg mener… Han [Kevin] er bare blevet mere moden, også ved at blive ældre. Vi bliver alle sammen ældre og ser anderledes på tingene,” siger Steiner om Kevin, dog uden at blive alt for specifik.
“Han er meget afslappet det meste af tiden, og sammen med Marc håber jeg, at vi får en endnu bedre Kevin at se i fremtiden.”