Australiens GP: Kvalifikationen

Max Verstappen var i en klasse for sig selv, da han sikrede sig sin første pole position i Australien, mens Sergio Perez i den anden Red Bull racer kørte af banen i Q1 og starter bagerst. Magnussen kom videre til Q2.

Japans Grand Prix 2022 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 1/4 2023 klokken 09:04

Kvalifikationen var dårligt kommet i gang, inden sidste weekends vinder, Sergio Perez i Red Bull, kørte af banen og gravede sig ned i gruset, dog uden at skade bilen, og dermed sikrede sig en meget skuffende P20.

Over radioen hørte vi ham sige, at det var de bremseproblemer han havde talt om, der sendte ham i gruset.

Max Verstappen i den anden Red Bull, viste dog, at det ikke var bilen der var problemet, da han satte hurtigste tid af alle i Q1, Q2 og endte med pole i Q3.

Begge HAAS biler kom med videre fra Q1, men det var kun Nico Hülkenberg der formåede at komme hele vejen til Q3. Kevin Magnussen har virkelig fået en stærk kollega, der virkelig sætter ham under pres. Magnussen sluttede på P14.

Oscar Piastri, der havde en rimelig 3. træning, fik en skidt kvalifikation på hjemmebanen, da han ikke formåede at komme videre fra Q1, mens Norris, der modsat havde en ringe 3. træning, hvor han sluttede sidst af alle, dog blev det kun til Q2 da han sluttede lige foran Magnussen på P13.

Med Perez ude af spillet i kampen om Pole, var det forventet at Aston Martin skulle være holdet, der skulle udfordre Verstappen, men sådan gik det ikke, da Mercedes tog fusen på dem alle, da de endte som nummer 2 og 3, med Russel foran Hamilton.

Alonso i den hurtigste Aston Martin, sluttede på P4, kun lige over 3 hundrededele sekund langsommere end Hamilton på P3.

Den største overraskelse kom dog fra Alex Albon i Williams, der igen viste at Williams har bygget en god bil, da han kom med til Q3 og kvalificerede sig oppe som nummer 8.

Hulken, der satte en virkelig stærk tid i Q2, endte på P10 og dermed sidst af dem der kom til Q3.

Ferrari havde begge biler rigtigt godt med i Q2, men da det virkelig gjaldt i Q3, formåede de "kun" af hive P5 og P7 hjem, med Sainz som den hurtigste af de to.

Det bliver spændende at se, om Mercedes har en bil, der også fungerer i løbet, når vi skal se løbet søndag morgen.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
S
1:16.732 24
2. George Russell Mercedes-AMG Petronas
S
1:16.968 29
3. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas
S
1:17.104 28
4. Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1 Team
S
1:17.139 26
5. Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
S
1:17.270 28
6. Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 Team
S
1:17.308 26
7. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
S
1:17.369 25
8. Alexander Albon Williams Racing
S
1:17.609 27
9. Pierre Gasly BWT Alpine F1 Team
S
1:17.675 25
10. Nico Hülkenberg Moneygram Haas F1 Team
S
1:17.735 26
Udelukket efter perioden
11. Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team
S
1:17.768 18
12. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
S
1:18.099 22
13. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
S
1:18.119 24
14. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
S
1:18.129 18
15. Nyck de Vries Scuderia AlphaTauri
S
1:18.335 23
16. Oscar Piastri McLaren Formula 1 Team
S
1:18.517 12
18. Logan Sargeant Williams Racing
S
1:18.557 12
20. Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
S
0:00.000 2
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Australiens GP: 3. frie træning Overraskende melding fra Cullen »