• Forside

Nico: Williams er på niveau med Renault

Den nye FW29 har fået en af de største komplimenter givet indtil videre i år. Komplimenten kommer fra Nico Rosberg, der med støtte fra holdkammeraten Alex Wurz begge er enige i, at FW29 er langt bedre end FW28.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 13/2 2007 klokken 14:02

”Vi har fået en god start. Vi er i gang med at udvikle bilen i den rigtige retning. I forhold til fart er vi meget bedre og holdbarheden virker til at være god.”

Nico Rosberg har til Adrivo.com udtalt, at han tror McLaren er favoritter til mesterskabet.

”Ferrari er rimelig tæt på dem, og den næste er BMW, men det er stort spørgsmål.”

Williams er kommet godt i gang med årets test

”Efter dem kommer os selv og Renault, men vi kender ikke den rigtige rækkefølge.”

En ganske god kompliment, selv om vi er en del, der tror Renault sandbagger for at skjule deres virkelige styrke. Spørgsmålet er så om Williams er lige så stærke eller kun i forhold til Renaults testtider.