• Forside

Sidste store test afsluttet – Ferrari hurtigst

Den sidste store test inden sæsonstarten i Melbourne om lidt over to uger er afsluttet. Ferrari med Felipe Massa dominerede og det gjorde han ved at sætte den hidtil bedste tid på banen i år. Efter ham fulgte de to Renaulter og Kimi Räikkönen i den anden Ferrari.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 1/3 2007 klokken 17:03

Den hidtil bedste tid på Sakhir er i år sat af Nick Heidfeld og var på 1:30.469. Denne tid fik Felipe Massa i dag stukket med tiden 1:29.989, og Ferrari fremstår mere og mere som favoritter. Dels til at vinde åbningsløbet i Melbourne og verdensmesterskabet i det hele taget.

Efter Felipe Massa kom Heikki Kovalainen og Giancarlo Fisichella begge cirka et halvt sekund langsommere end brasilianeren. Med tiden 1:30.534 kom Kimi Räikkönen ind på fjerdepladsen. Finnen har indtil videre holdt lav profil og det bliver interessant at se hvad han kan præstere når det kommer til løb, hvor han traditionelt er meget stærk.

Den regerende verdensmester Fernando Alonso satte kun den femte bedste tid, efterfulgt at Rubens Barrichello og Pedro De La Rosa i den anden McLaren.

Scott Speed under testen i Bahrain.

Lidt overraskende satte Scott Speed, der netop er bekræftet som den anden pilot hos Scuderia Toro Rosso sig på den ottende bedste tid. Scott Speed var også dagens travleste idet han tilbagelagde 125 runder i sin STR2.

Den sidste vigtige test er dermed afsluttet og nu går der bare en uge inden holdene begynder at sende deres grej til Melbourne.

Se alle tiderne i nedstående skema.

Placering Pilot Hold Tid
1. Felipe Massa Ferrari 1:29.989
2. Heikki Kovalainen Renault 1:30.384
3. Giancarlo Fisichella Renault 1:30.498
4. Kimi Raikkonen Ferrari 1:30.534
5. Fernando Alonso McLaren 1:30.564
6. Rubens Barrichello Honda 1:31.067
7. Pedro de la Rosa McLaren 1:31.354
8. Scott Speed Toro Rosso 1:31.500
9. David Coulthard Red Bull 1:31.589
10. Nick Heidfeld BMW Sauber 1:31.720
11. Mark Webber Red Bull 1:31.742
12. Robert Kubica BMW Sauber 1:31.751
13. Ralf Schumacher Toyota 1:31.791
14. Jenson Button Honda 1:31.837
15. Franck Montagny Toyota 1:32.264
16. Takuma Sato Super Aguri 1:33.357