Ferrari har lokaliseret problemerne

Ferrari vil angiveligt introducere en vigtig opdatering til deres SF-25 ved Bahrains Grand Prix.

Charles Leclerc. Japans GP 2025 . Copyright Ferrari Media

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 8/4 2025 klokken 12:04

Efter Lewis Hamilton overbevisende sejr i sprintløbet i Kina kan Ferrari blot konstatere, at det er gået den stik modsatte vej med SF-25’s performance.

Men nu lyder det fra en pålidelig kilde, at der er vigtige opdateringer på vej.

Kørehøjden en udfordring


Udfordringen ligger kørehøjden, hvor ingeniørerne arbejder på at få en mere effektiv downforce i henhold til F1's ground effect-regler. Man har lært af Lewis Hamiltons diskvalifikation efter Kinas GP, hvor planken under bilen viste sig at blive slidt for meget, hvilket udløste straffen.

Ifølge regulativet skal planken være på 9 mm, men Hamiltons planke målte henholdsvis 8,6, 8,6 og 8,5 mm målt fra spidsen og bagud. Altså et slid, som angiveligt gav en fordel i downforce.

Lewis Hamilton jubler over sejren i sprintløbet. Japans GP 2025Lewis Hamilton jubler over sejren i sprintløbet. Japans GP 2025
Copyright Ferrari Media


Siden Kina er Charles Leclercs fjerdeplads i Japans GP Maranello-fabrikkens bedste resultat i 2025, men med en såkaldt triple-header foran sig, startende med Bahrains GP kommende weekend, vil Ferrari efter sigende introducere et nyt gulv, der skal give Hamilton og Leclerc et tiltrængt boost.

Efter Kinas GP løftede Hamilton lidt af sløret for den kommende opdatering ved at omtale et særligt “element” på bilen.

Hamilton håber på bedre resultater


"Jeg håber virkelig, at vi i næste løb forhåbentlig vil se nogle positive ændringer. I de første tre løb har der været lidt af et underskud mellem begge sider af garagen, på et element i bilen, så på min side var der noget, der ikke fungerede,” sagde han til Sky F1.

"Så det er godt at vide (at opdateringen kommer, red.). Jeg mener, med det jeg havde, var det det bedste resultat, jeg kunne opnå.”

Lewis Hamilton. Japans GP 2025Lewis Hamilton. Japans GP 2025
Copyright Ferrari Media


“Jeg håber virkelig at få lidt bedre resultater, når det er fikset.”

Ændret trykcenter og øget stabilitet


Ifølge det respekterede italienske medie Formula Uno Analisi Tecnica centrerer problemet sig om SF-25’s “mangel på balance og ren ydeevne", og af samme årsag er et nyt gulv er på vej til Bahrain. Designet skal sikre bedre stabilitet og balance i bilen og åbne dens arbejdsvindue.

Publikationen nævner også, at Ferrari ønsker at flytte bilens trykcenter fremad med henblik på at forbedre rotationen gennem svingene, idet SF-25 allerede fra starten af 2025-kalenderen led af et problem der.

I Formel 1 kan en enkelt opdatering dog ofte have negativ indvirkning på andre dele af bilen og dens performance. Gulvet er nemlig designet til at generere mere effektiv downforce ved de kørehøjder, som Ferrari er nødt til at arbejde med i øjeblikket. Hvis teamet vælger en lavere kørehøjde, risikerer de, at sliddet på bremseklodserne øges. Sidstnævnte har teamet i forvejen kæmpet med i et stykke tid.

Efter sæsonens tre første løb er Ferrari allerede 76 point efter de regerende mestre fra McLaren.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER