Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 8/12 2005 klokken 15:12
Beslutningen kan virke noget hasarderet, når man tager i betragtning, at sæsonen skydes i gang allerede til marts og at teamet netop i sidste uge sparkede sine vintertest i gang på Jerez i Spanien med Red Bulls RB1 fra sidste sæson.
Grundet Concordeaftalens bestemmelser havde temaet oprindeligt planlagt at køre i RB1. Bestemmelsen kræver, at teamene skal konstruere deres egne biler, hvilket sandsynligvis skyder Super Aguri F1’s håb om en 2006 launch i BAR-forklædning i sænk.
Men nu er Toro Rosso altså klar med sit eget chassis og konstruktion.
”Bilen debuterer i Bahrain og den vil være bygget i Faenza,” fortæller Red Bulls Günther Steiner til den italienske avis Gazzetta dello Sport.
Selvom det er nærliggende at tro, at Toro Rossos nye bil blot bliver en videreudvikling af den seneste Minardi PS05, er sandheden nok den, at der bliver udvekslet erfaringer imellem Red Bull og Toro Rosso, så en helt ny model dermed er mulig.
Det er ikke første gang i F1-historien at to teams biler har haft meget genkendelige træk. Ligier kørte i 1990’erne i en meget Benetton-agtig klon og Saubers 2004-model, der kørte med Ferrarimotor, lignede den røde italiener så meget, at den blev kaldt ”den blå Ferrari”.