• Forside

Mika tror på McLaren

Den tidligere dobbelte McLaren verdensmester Mika Hakkinen tror på, at hans gamle team i 2007 vil gøre det godt. At Kimi forlod McLaren skal ikke ses som et svaghedstegn fra McLarens side, mener Mika.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 4/4 2007 klokken 16:04

At Kimi forlod McLaren skal ikke ses som et svaghedstegn fra McLarens side, mener Mika.

”Kimi skiftede til Ferrari som et forsvar, men jeg tror at McLarens udvikling vil gå stærkt i år.”

”Måden McLaren udvikler en bil på er meget stærk. Igennem min karriere hos McLaren har jeg også haft mine tvivl.”

Mika Hakkinen kom til McLaren i 1993, udset som Ayrton Sennas afløser og holdkammerat til Michael Andretti. Ayrton Senna blev dog hos McLaren og Mika Hakkinen blev først løbskører, da Michael Andretti efter det italienske Grand Prix rejste hjem til Nazareth, Pennsylvania i USA.

Det skal nok lykkedes McLaren at få en kører øverst på podiet igen, siger Mika Hakkinen.

Mika kæmpede med McLaren. Først med Peugeot motoren og siden under opbygningen af Mercedes samarbejdet. Han lærte Ron Dennis at kende og opnåede det samme far/søn forhold som også kendetegnede Ayrton Sennas forhold til Ron Dennis.

”Ron er en meget loyal person. Når han har tiltro til dig, så ved man at han nok skal finde en måde at få dig til at vinde på.”

Ron Dennis er en loyal person. Her sammen med Kimi Raikkonen

“Det kan godt tage noget tid, men det skal nok ske.”

Det tog også en del år før Mika Hakkinen vandt første gang, men det blev siden til mesterskabstitler i 1998 og 1999.