• Forside

Det var ikke oversatset

Felipe Massa har modtaget megen kritik ovenpå hans forbremser af Lewis Hamilton, der sendte ham fra plads 3 til plads 5. Nerver, temperament, umodenhed og Kimi nævnes alle som årsager til fejltagelsen, men det vil Felipe Massa ikke høre tale om.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 11/4 2007 klokken 11:04

Overhalingsforsøgene var nødvendige, hvis vi skulle have en chance mod Fernando Alonso i løbet. Var de gået godt, så var han blevet tilhyldet. Nu gik det skidt og Felipe er Malaysias mest udskældte kører.

”Det eneste tanke jeg havde var, at efter jeg havde tabt placeringer til Fernando og Lewis, hvis jeg ikke fik overhalet Lewis hurtigst muligt, så ville mit løb være ovre.”

“Det bedste jeg kunne have sluttet var som 3’er på det tidspunkt. Med mig der skulle tanke op på omgang 17 og Lewis tre omgange senere, så havde jeg ikke kunne overhale ham i pitten, så min eneste mulighed var at prøve at komme forbi på banen. ”

Lewis Hamilton foran de to Ferrari kørere

“Derfor sagde jeg til mig selv, at jeg ikke ville holde mig bag ham, kiggende på bagenden af McLaren raceren (måske en lille hentydning til Kimi Räikkönen) hele løbet. Hvis folk anklager mig for at have begået en fejltagelse, så vil jeg svare: ja jeg lavede en fejltagelse fordi jeg ellers ville være kommet forbi ham.”

Lewis Hamilton foran Felipe Massa

”Men jeg er ikke skuffet over, at jeg prøvede at overhale ham. Man er nødt til at prøve, og hvis jeg i morgen var i samme situation, så ville jeg prøve igen. Forhåbentlig ville jeg komme forbi denne gang. Jeg ved det kan se forkert ud udefra, men i bilen med de informationer vi havde, så var det det rigtige jeg gjorde.”

Felipe Massa vil dog ikke sige, at McLaren har lukket hullet til Ferrari, men indrømmer at de er kommet tættere på.

”Vi havde ikke nogen god løbspace søndag. Hvorfor? For at være ærlige ved vi det ikke. Noget af det skyldes ændringer i opsætningen og dele vi brugte i løbet, men det var tydeligt, at McLaren havde taget et stort skridt fremad.”

”Men vores løbspace var ikke en fair indikation af, hvad der kunne være sket fordi Kimi og jeg hang i trafik en stor del af løbet. Det var ikke planlagt efter som jeg startede fra pole og Kimi fra plads 3. Det var ikke hvad vi havde forventet, men efter starten, som ikke var god for nogle af os da vi tabte placeringer, så kostede det os en del.”

”Jeg kan ikke svare på om vores rigtige pace ville have været den samme som McLarens, men jeg ved vi har en god bil.”

Heldigvis kan Felipe Massa glæde sig over, at der allerede i weekenden køres løb i Bahrain. Dermed vil størstedelen af have glemt, hvad der skete i Malaysia.