• Forside

Træning og kvalifikation på TV2 Sport

Som vi har skrevet tidligere i dag, så går TV2 Sport i luften onsdag aften. Vi har netop modtaget besked om, at dette også får stor indflydelse for Formel 1, idet kanalen sender fra træningerne og kvalifikationen i Bahrain.

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Jesper (jwk@bmf1.dk) d. 11/4 2007 klokken 15:04

Da vi i går tirsdag offentliggjorde TV-tiderne for Bahrains Grand Prix var der et stort gabende hul hos TV2 fredag og lørdag.

Forklaringen på dette er nu kommet: transmissionen af træningerne og kvalifikationen er flyttet over på sportskanalen, der er så ny, at den først i dag fik lov til overhovedet at gå i luften.

Præcis hvor meget TV2 Sport sender, og om der også bliver tale om genudsendelser, ved vi endnu ikke, men Michael Hansen fra TV2 Kommunikation udtaler til Bil Magasinet F1:

"Træning og kvalifikation vil blive sendt på TV2 SPORT, mens selve Grand Prix'et sendes direkte på TV 2."

Vi vil selvfølgelig prøve at få de præcise sendetider. Hvis det lykkes kan du se dem i den sædvanlige TV-oversigt.