• Forside

Kommende spansk bane vil afvikle det spanske Grand Prix

Siden 1991 er det spanske Formel 1 Grand Prix blevet afviklet på den dengang nybyggede Circuit de Catalunya bane. Så kom Ricardo Tormo banen, som dog ikke har haft held til at overtage det spanske Grand Prix. Nu forsøger en ny bane at overtage løbet.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 20/4 2007 klokken 12:04

Banen, som endnu ikke er bygget, vil komme til at ligge sydvest for hovedstaden Madrid og komme til at lyde navnet Pinto. Banen bliver fem kilometer lang, og vil naturligvis blive designet af FIA’s hofdesigner Hermann Tilke.

Under Grand Prixet i Bahrain mødte en mindre spansk delegation op for at møde Bernie Ecclestone. Komplet med tegninger slået af Hermann Tilke. Målet er, hvis Bernie Ecclestone giver tilsagn , at banen kan stå klar engang midt i år 2010.

Barcelonas kontrakt med FIA og Bernie Ecclestone udløber efter 2011. Derfor er det Pinto banens håb, at de kan få lov at afvikle det spanske Grand Prix fra år 2012.

Det skriver den spanske avis ’Diario As’.