• Forside

Nico er mestermateriale

Snakken om Lewis Hamiltons tre første løb har været overvældende. Men en kører, der har gjort det mindst lige så godt er Nico Rosberg. Det siger Gerhard Berger fra Toro Rosso.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 20/4 2007 klokken 12:04

Nico Rosberg har også gjort det flot i årets første tre løb. Point i Australien og havde det ikke været for et teknisk problem var det også blevet til point i Malaysia. Bahrain kunne være endt i pointene, men et par dumme fejltagelser i løbet gjorde, at han sluttede efter begge løb.

Der var minder om gode gamle Keke Rosberg i Nicos kørsel i søndags. Blændende hurtig, men det kammer over engang imellem. Gerhard Berger nåede at køre et par sæsoner med Keke Rosberg og han ved, at kørerne med navnet Rosberg kan nogle ting bag et rat.

Som sin far Keke giver Nico den 100% på banen. Også selv når bilen ikke er til det.

Til den tyske avis ’Bild’ udtaler Gerhard Berger

“Jeg har intet imod Hamilton. Han er et stort talent. Han gør alting rigtigt, men det skal så siges, at han sidder i en rigtig god bil.”

”Men hvad jeg har set Nico gøre ting med Williams raceren, som har været virkelig imponerende. Bilen er tydeligvis svær at køre, men alligevel er han hurtigere end fabriks Toyotaerne, der har den samme motor.”

Nico Rosberg foran Alex Wurz

”Nicos præstationskurve er kun gået opad, og det skal ikke glemmes, at han er den yngste kører i feltet. Jeg kan helt klart se verdensmesterpotentiale i ham.”