• Forside

Tom Kristensen i voldsomt uheld (5. opdatering)

Årets første DTM løb er netop startet på Hockenheimring og desværre blev Tom Kristensen involveret i et voldsomt uheld. Mathias Ekström vandt løbet.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 22/4 2007 klokken 14:04

Efter banens andet sving overstyrer Tom Kristensens Audi efter nærkontakt med græsset. Han spinder bilen rundt og bliver ramt i høj fart af først Alexander Premat (Audi) og Susie Stoddart (Mercedes). Løbet er stoppet, mens Tom Kristensen får lægehjælp.

Det ser ikke godt ud det her, men heldigvis er DTM bilerne ret stærke. Ifølge kommentatorerne på ARD er Tom Kristensen ved bevidsthed. Denne nyhed opdateres løbende.

Tom Kristensen i hans Audi blev involveret i et voldsomt uheld i sæsonåbneren på Hockenheim

Alexander Premat er stået ud af ambulancen og kan selv gå til banens hospital.De tyske kommentatorer på ARD har netop sagt, at både Tom Kristensen og Alexander Premat har det godt, men at begge skal en tur forbi hospitalet for at blive ordentligt undersøgt.

Alexander Premat i Audi kørte i høj fart ind i siden på Tom Kristensen, da danskerens Audi spandt rundt

Adam Carroll sagde, at begge kørere har det under omstændighederne har det godt og at han havde talt med dem begge.

Selve løbet blev vundet af svenske Mathias Ekström (Audi) foran
artin Tomczyk (Audi) og Bruno Spengler (Mercedes). Løbet blev afviklet på tid.

Weekendens store overraskelse Paul di Resta gjorde det fantastisk i den to år gamle Mercedes, men en rookie fejl i pitten gjorde, at den unge skotte tabte nogle placeringer.

Selve løbet var spændende, så det er ærgerligt, at det store uheld i starten af løbet, der sendte Tom Kristensen og Alexander Premat på hospitalet sætter en mørk skygge over løbet.

Mathias Ekströms Audi sejr var den første for Audi i sæsonåbneren på Hockenheim. Bruno Spengler er efter løbet blevet idømt en 50 sekunders tidsstraf for at have skubbet Timo Scheider rundt i det sidste sving. Dermed rykker Daniel la Rosa op på plads 3, mens Bruno Spengler ender på plads 14.

Hvad angår Tom Kristensen, så står der på Autosport, at Tom og Alex Premat er sluppet uden større skader, men at de vil blive holdt under observation de næste par dage.

Alex Premat lagde sig ned ved siden af sin bil, da han var kommet ud, mens Tom Kristensen blev taget forsigtigt ud af bilen. Adam Carroll, der var en af de involverede i uheldet sagde

"Jeg kunne se der skete noget foran mig og pludselig var jeg indhyldet i røg go alt blev sort. Jeg prøvede at køre ud af røgen så jeg kunne se noget igen og så ramte jeg noget hårdt. Jeg ved ikke hvem."

"Jeg steg ud og talte med Alex og slukkede for hans bil, der stadig var i gang. Jeg har det fint, men det har bilen det ikke - Det vil kræve et stort arbejde at lave den."

Ifølge Audi har Tom Kristensen kun fået blå mærker, mens Alex Premat har fået et knoglebrud i en af de store knogler i ryggen. Vi krydser fingre for at begge kørere kommer sig hurtigt og ønsker dem og deres familie god bedring.

Det forlyder nu, at Alexander Premat vil være ude et par uger, måske måneder, men han vil ikke få varige men af hans skade. Efter sigende ramte Alexander Premat Tom Kristensens Audi A4 DTM med en fart på 158 km/t.