• Forside

Et kort kig på de to Red Bull flygtninge

Da Christian Klien takkede nej til Red Bulls tilbud om at skifte til et betalt sæde i Champ Car i år var Neel Jani ikke sen til at takke ja tak til tilbuddet. Robert Doornbos var noget mere tilbageholden, men satte sin underskrift på en kontrakt med Minardi USA.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 24/4 2007 klokken 13:04

Ingen af de to kørere virker dog til at have fortrudt deres skifte til den amerikanske serie. Med 3 afviklede løb 3 weekender i træk gør vi lige en lille status over de to køreres amerikanske bedrifter. Specielt Robert Doornbos må være godt tilfreds med hans første tre løb.

To af disse er han sluttet på podiet. Først i Las Vegas og siden i søndagens Grand Prix i Houston. Stabil kørsel har fået Robert Doornbos navnet slået fast i USA og med lidt mere erfaring kan det godt gå hen og blive til et besøg i midten af podiet.

Paul Stoddart og Robert Doornbos fejrer andenpladsen i Las Vegas

Neel Jani har haft det lidt sværere. Selve løbet er nøgternt set gået bedre end Robert Doornbos, men han udgik med en mekanisk defekt i Las Vegas, havde problemer med brændstofanlægget i Long Beach, der ikke pumpede methanol i bilen så hurtigt som det skulle og siden blev han taget ud af løbet af Katherine Legge i søndagens løb i Houston.

Begge kørere virker til at være glade for at køre i USA frem for potentielle fredagstjanser hos Red Bull Racing og Scuderia Toro Rosso. Robert Doornbos var heller sen til at fortælle de amerikanske deltagere, at han var glad for at være i USA og køre, da han fejrede 3. pladsen i søndags.

Neel Jani foran den tidligere Jaguar teamchef Bobby Rahals søn Graham

Champ Car cirkusset holder nu pause og først i den anden weekend i juni starter serien op igen. Den lange pause skyldes ’The Month of May’ som Indianapolis 500 løbet populært kaldes.