• Forside

Rossiter skifter til Super Aguri

Den unge britiske Honda testpilot, James Rossiter, skifter over til Super Aguri som første testpilot, fra et sæde som anden testpilot hos Honda. Et sæde som meget sjældent udnyttes efter de nye regler.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 15/5 2007 klokken 11:05

”Jeg er utrolig glad for at have fået denne mulighed og tilmed indenfor samme koncern,” kom det fra Rossiter, da det blev offentliggjort.

Rossiter begynder på sit nye arbejde, allerede i dag, hvor Super Aguri begynder deres testarbejde op til Monacos Grand Prix, på den franske Paul Ricard bane.

Rossiter har været en del af Hondas program for unge håbefulde motorsportstalenter siden 2004. Skridtet frem som 1. testpilot, er således et stort skridt i den rigtige retning for briten, der håber på at kunne tage det sidste skridt op inden for en kort årrække.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER