• Forside

Spa alligevel usikker i 2007

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 10/2 2006 klokken 22:02

Som det tidligere har kunnet læses på BMF1, har økonomiministeren for Walloons delstatsregering i Belgien i dag offentliggjort, at en aftale om et Grand Prix på Spa Francorchamps var en realitet i 2007.

Imidlertid viser det sig nu, at ministerens oplysninger ikke holder vand.

Ifølge Autosport.com er der endnu ikke er en egentlig aftale på plads. Derimod er der snarere tale om et forhandlingsoplæg fra den waloonske regering til F1-bossen Bernie Ecclestone.

Den walloonske regering har sammensat et 6-punkts oplæg, som de ønsker at Eccelestone skal tiltræde inden en egentlig kontraktunderskrivelse, og punkterne ser ud som følger:


  • Walloons regering kan ikke holdes ansvarlig for aflysningen af løbet i 2006

  • Den nuværende kontrakt imellem Ecclestone og Wallons regering skal erklæres ugyldig

  • En ny 5-års kontrakt, med en indbygget 3-års fortrydelsesparagraf, skal udfærdiges

  • Ecclestone skal være promotor for det Belgiske Grand Prix

  • Walloons regering er ikke bundet til at garantere løbets afholdelse

  • Løbets samlede omkostninger skal holdes på 18 mio. Euro (135 mio. kr.) hvoraf 6 mio. Euro (45 mio. kr.) skal komme fra sponsorindtægter


Som oplyst tidligere i dag mangler dette oplæg stadig at blive formelt godkendt af Walloons parlament og først derefter kan økonomiminister Jean-Claude Marcourt lægge papirerne i mappen, bestille flybillet og rejse til møde med Ecclestone i London.

Dette års Belgiske Grand Prix blev til manges store fortrydelse aflyst tidligere denne uge for at muliggøre større renoveringsarbejder i og omkring banen. Dette gælder bl.a. forbedringer af La Source tilskuerfaciliteterne, paddocken og tilkørselsvejene.

Umiddelbart forekommer det ikke sandsynligt, at Bernie Ecclestone vil imødekomme det noget firkantede oplæg fra Wallons regering.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER