Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 22/11 2007 klokken 15:11
Sidst han testede, viste Michael Schumacher, at han stadig er hurtig. Så hurtig at han satte den bedste tid af alle, da der blev testet i Spanien.
Når der skal testes igen i december måned, er det planen, at Schumacher igen skal være en af nøglepersonerne der skal komme med vital information fra bilen.
Flere og flere medier, har meldt ud, at de ser hans tests som vejen tilbage til Formel 1, men disse rygter afviser tyskeren fuldstændigt.
”Jeg har ikke fortrudt, at jeg besluttede mig for at trække mig tilbage,” kom det rent ud fra den hurtige tysker.
Ifølge Ferrari er Michael Schumachers opgave, at gøre bilerne klar til at køre uden traction control, som bliver forbudt fra starten af næste sæson.