Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/12 2007 klokken 09:12
Der er næppe mange der har troet på, at Toyota vil få held med at få Fernando Alonso over i den japanske racer, der ikke ligefrem har bevist at den kan være med fremme og give en pilot en chance for at sikre sig et verdensmesterskab, og det er så også det der nu kan bekræftes af Toyota.
Selvom Jarno Trulli hele tiden har påstået, at han var sikret sin plads hos Toyota, har der længe været vedvarende rygter fremme om, at italieneren ikke ville være at finde hos dem i 2008, men det er nu officielt et falsk rygte.
Den erfarne italiener vil kører ved siden af den unge Timo Glock, der kommer til Formel 1 med et frisk GP2 mesterskab, i stil med hvad Lewis Hamilton gjorde op til denne sæson.
Det betyder også, at Fernando Alonso nu har et skud mindre i bøssen, hvilket kan betyde, at han enten må sidde en sæson over, eller acceptere en kontrakt på minimum 2 år, som Renault og Red Bull begge forlanger, hvis han skal gøre sig håb om at komme over til dem.