• Forside

Ingen Schumacher i 2008

Ralf Schumacher har for første gang bekræftet, at han ikke har et sæde i Formel 1 for 2008 sæsonen, hvilket samtidig betyder et farvel til Schumacher navnet i Formel 1 for denne gang.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 2/1 2008 klokken 17:01


Efter 11 sæsoner i formel 1, er det slut for Ralf Schumacher, der ikke har fundet et hold, der er villig til at give ham chancen for at vise, at han stadig har det der skal til, for at klarer sig i toppen af motorsport.

Samtidig indrømmer den 32 år gamle tysker, at der i teorien er en chance for at han kommer tilbage i 2009, men realistisk, er chancen ikke ret stor.

Schumacher benægter dog, at det er et farvel til motorsport.
”Motorsport har været hele mit liv, hvilket jeg ikke har tænkt mig at ændre på,” kom det fra Schumacher, der er i dialog med hold i andre klasser, herunder angiveligt også DTM.

Dog er en ting sikkert ifølge tyskeren, han vil ikke stille til start i LeMans eller kører løb på de amerikanske ovalbaner.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.