• Forside

Renault lancerer R28

For kort tid siden, løftede Renault sløret for en nye racer, R28. Sammen med hele teamet og bestyrelsen bag, var også Alonso og Piquet til stede.

Af: (@bmf1.dk) d. 31/1 2008 klokken 16:01

Vi har set den før, den nye Renault R28. Den var med til test på Valencia, hvor der blev kørt 1500 kilometer. På anden og tredjedagen af testen, kørte Alonso en sjette hurtigste tid hjem.

Ifølge Renault selv, er der sket mange ændringer i forhold til sidste års R27. Blandt andet er vægtfordelingen ændret og med det, er en anden aerodynamik skabt.

Teamets tekniske chef, Bob Bell, forklarer: "2007 var et meget dårligt år for vores standard. For 2008 er der høje forventninger, både indenfor men også udenfor teamet, og det er op til os at give kørerne en konkurrencedygtig bil."

"Vi har lagt problemerne fra 2007 bag os, og med hensyn til bilens design, har vi kigget på problemet med helt nye øjne. Frontenn af bilen har fået en del af opmærksomheden, med en helt ny frontvinge og ny ophængning."

"Også bagenden har også fået lavet en del om, og vi har ikke negligeret det basale. Bilen kørte pålideligt i sin første test, og vi har nået opmuntrende resultater indenfor præstationens udvikling i sidste uge. Vi er sikre på, at de fremskridt vi har set i vindtunnellen, vil blive overført til banen."

Et strammere design.

Som Bob Bell påpeger, er fronten anderledes og ser man på den i forhold til sidste års model, er den markant anderledes. Undersiden af næsen er meget skarp og peger næsten lige ud, for at ende i en højere position end sidste år.

Med hensyn til frontvingen, er den blevet gjort til en hel brovinge. R27´eren havde to mindre broer, fra hver side af vingen ind mod næsen, men på R28´eren har man valgt ikke bare at lade broen gå hele vejen over næsen, men ligefrem gøre den større og mere markant.

Oppe foran spejlene sidder et par aerofoils.

Længere oppe ser vi to af de såkaldte aerofoils, små vinger der skal hjælpe med at lede luften den rigtige vej. Dette er faktisk den første af de præsenterede biler vi har set det på. Spejlene er blevet lidt mere projektil formede og luftindtagene er blevet mere trekantede, en trend vi har set på blandt andet Hondas RA108

Bagerst et stramt designet motorcover, med flere spændende aerodynamiske løsninger henover diffuseren og på siden af bilen. Bagvingen sidder lavt, men ikke meget anderledes lige umiddelbart end sidste år.

Vi vender tilbage med en billedtråd snarest.