• Forside

Klien og Asmer til BMW

BMW Sauber har i går offentliggjort, at Christian Klien og Marko Asmer begge indtager testkørerrollerne hos BMW med Christian Klien som den officielle test- og reservekører. Kliens Formel 1 erfaring gjorde udfaldet.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 3/2 2008 klokken 07:02

Marko Asmer har testet for BMW Sauber teamet flere gange nu, så det var lidt af en overraskelse, at han røg længere tilbage i hierarkiet hos BMW, men Christian Kliens Formel 1 erfaring, som både dækker tre sæsoner hos Jaguar/Red Bull Racing og et testår hos Honda.

Mario Theissen, BMWs Motorsportschef sagde efter offentliggørelsen af Klien og Asmer.

”Vi ønskede en kører med Formel 1 erfaring, lige så meget som en ung og kommende kører vi kan oplære til Formel 1 niveau. Med Christian har vi fået en kører, som kender Formel 1 weekendformatet, der kan træde til med det samme, hvis en af løbskørerne bliver nødt til at melde fra.”

Dr. Mario Theissen offentliggjorde igår Marko Asmer og Christian Klien, som holdets nye testkørerduo

“Marko har kørt vores bil fire gange siden den 4. december og har haft en rolig udvikling. Han har arbejdet koncentreret, fokuseret og køligt. Feedbacken fra ingeniørerne har været god og kemien imellem ham og holdet er også god.”

Mens Christian Klien nu som den officielle test- og reservekører vil tage med teamet rundt i weekenderne, så forventes det, at BMW får placeret Marko Asmer i et GP2 team, så han kan lære baner og opsætninger at kende i et Formel 1-lignende miljø.