• Forside

Jerez test dag 2 – overraskelsernes dag

Mark Webber sluttede sin anden testdag på den sydspanske Jerez bane som hurtigste mand. Uagtet at tiden blev sat tæt på kvalifikationstrim, så har det vakt begejstring hos de røde tyre. Tiden blev sat med det nye 'finne bagcover'.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 14/2 2008 klokken 09:02

Mark Webber sluttede sin anden testdag på den sydspanske Jerez bane som hurtigste mand. Tiden blev sat med det nye 'finne bagcover'.

Næste overraskelse kom i form af de to Williams kørere Kazuki Nakajima og Nico Rosberg, der besatte plads tre og to. Lewis Hamilton var bedste McLaren kører nede på plads seks efter Fernando Alonso i Renault R28 og Robert Kubica i F1.08.

Robert Kubicas testform tegner godt til sæsonstarten. Den hurtige polak har mange gange i år været hurtigste BMW kører, hvilket minder meget om 2007 sæsonen. Lynende hurtig, men taber på erfaring.

Anden testdag var ualmindelig problemfri. Kun Nelson Piquet Jr. skabte et rødt flag, da han stoppede på langsiden efter at have smidt lidt olie på banen.

Toro Rosso drengene lå nede midt i feltet, hvor de ser ud til at have fundet sig godt tilpas, mens Honda-kørerne Jenson Button og Rubens Barrichello testede en ny bagvinge. Takuma Sato var på banen i den eneste Super Aguri og kilede sig ind imellem de to Honda kørere.

Adrian Sutil lukkede tidslisten med hans VJM-01 (F8-VII).

Tiderne fra onsdagens test er leveret af McLaren og er som altid uofficielle.

Plads Kører Team Tid Antal omg.
1. Mark Webber Red Bull Racing RB4 1m18.628 72
2. Nico Rosberg Williams Toyota FW30 1m19.091 98
3. Kazuki Nakajima Williams Toyota FW30 1m19.215 91
4. Fernando Alonso Renault R28 1m19.710 104
5. Robert Kubica BMW Sauber F1.08 1m19.829 116
6. Lewis Hamilton McLaren Mercedes MP 4-23 1m19.857 68
7. David Coulthard Red Bull Racing RB4 1m19.883 97
8. Sebastian Vettel Toro Rosso STR2B 1m19.889 114
9. Nelson Piquet Renault R28 1m20.014 110
10. Heikki Kovalainen McLaren Mercedes MP 4-23 1m20.152 84
11. Sebastien Bourdais Toro Rosso STR2B 1m20.536 76
12. Nick Heidfeld BMW Sauber F1.08 1m20.546 109
13. Jenson Button Honda Racing RA107 1m21.147 85
14. Takuma Sato Super Aguri SA107 1m21.376 101
17. Rubens Barrichello Honda Racing RA107 1m21.710 58
18. Adrian Sutil Force India VJM-01 (F8-VII) 1m22.244 86

Testen på Jerez slutter i aften.