• Forside

Super Aguri aflyser test

Super Aguri har meddelt, at de ikke vil deltage i denne uges test i Barcelona. Meddelelsen kom i går og er overraskende fordi Super Aguri i Jerez stillede op med en bil. I denne uge skulle teamejer Aguri Suzuki og teknisk chef Mark Preston ellers have mødt pressen.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 19/2 2008 klokken 09:02

I dag skulle Super Aguri have præsenteret den nye SA108 til pressen inden den skulle ud og testes på banen i Barcelona. Det er dog flere dage siden, at vi skrev, at præsentationen var udskudt, men det kom som en overraskelse, at man nu vælger at aflyse denne uges test.

I en pressemeddelelse opsummerer Super Aguri grunden til aflysningen.

”Super Aguri F1 vil ikke deltage i testen på Barcelona denne ude på grund af omstændigheder udenfor vores kontrol.”

“Vi planlægger at deltage i testen på Circuit de Catalunya i næste uge med to biler.”

Endnu et tegn på, at Super Aguri F1 sandsynligvis bliver det team, som Max Mosley har udtalt, at han forventer vil kollapse i 2008.