• Forside

Mørk fremtid for Albert Park

Klokken tidlig søndag morgen har der altid været en weekend i marts hvor der var Formel 1 fra Australien, men sådan er det ikke sikkert fremtiden bliver.

Af: Joachim Dichmann (jd@bmf1.dk) d. 13/3 2008 klokken 07:03

Ecclestone vil have natteløb, så de europæiske seere kan stå op til almindelig tid. Det vil de autralske arrangørere imidlertid ikke.

Formel 1 i Melbourne er en familiebegivenhed, og laver man det
om til et natteløb, så bliver det kun for hardcore fans og ikke familier, lyder meldingen fra de australske arrangører.

Men det kommer næppe bag på mange at der er penge i Formel 1 og en del af de penge ligger i tv-indtægter. Derfor går man glip af en stor mængde eksponering ved at løbet køres om natten, europæisk tid. Bernie Ecclestone har derfor totalt afvist det kompromis de australske løbsarrangører har fremsat.
Det er ikke nok at flytte løbet en time, det skal startes så det kommer om eftermiddagen i Europa.

Senere i år debuterer Singapore som det første løb der køres i mørke, men sådan kommer det ikke til at gå Australien.

Tilsæt mørke lidt projektører, og en anden kører, så har man fremtiden for Albert Park, ifølge Ecclestone

Fra en autosport artikel er Australiens Turist- og begivenhedsminister citeret:
”Jeg har gjort det fuldstændig klart at der bliver ikke noget natløb i Melbourne. Vi støtter det ikke nu, og vi støtter det ikke efter 2010(hvor kontrakten udløber, red.) Jeg kan ikke understrege det mere tydeligt.”

Han får ifølge artiklen opbakning fra dele af den australske befolkning hvorimod Mark Webber, udtaler at Australien må indse at de har brug for Formel 1 for at gøre sig på den internationale scene, cricket og australsk fodbold er ikke nok.