• Forside

Theissen opsumerer BMW Saubers sæson

Den første poleposition til BMW Sauber F1 teamet, 3. og 4. plads til Kubica og Heidfeld, samt føring i Konstruktørernes WM. Bahrain betød endnu et spring i præstation. BMW Motorsport Direktør Mario Theissen ser tilbage på årets tredje løb.

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: !Palle Hellemann (ph@bmf1.dk) d. 24/4 2008 klokken 11:04

Kære Motorsports-venner,

Hvilken weekend i ørkenen i Bahrain: Lørdagen i Sakhir ved Bahrains Grand Prix går over i historien for vores unge BMW Sauber F1 Team. I vores 38. Grand Prix har Robert sikret os den allerførste Pole position. Det er fantastisk – for Robert og for alle, der er involveret i dette projekt. Dermed har vi klaret næste trin op ad stigen. Og det kan vi alle sammen være stolte af.

Sådan skal den kage skæres! Robert Kubica tager pole for første gang i karrieren. Bahrain 2008

Dagen efter var der igen grund til glæde. Med sin tredjeplads sørgede Robert ikke kun for at vi fik den tredje podium pladsering i sæsonens tredje løb, men Nick sørgede som firer for at vi fik i alt 11 point og dermed sågar overtog føringen i konstruktørernes WM. Fordi det kom så overraskende for os, erkendte vi det først efter løbet. Det er et dejligt øjebliksbillede, men heller ikke mere. Faktum er: Vi er ikke længere den tredje kraft, vi har etableret os som et af de 3 top teams.

BMW fik årets første trofæ

Ud over resultaterne i Bahrain var det et positivt faktum at afstanden op til Ferrari denne gang var glædeligt lille. Alt i alt har sæsonoptakten sat nye standarder for vores team. Præstationerne giver alle et stort motivationsløft til de kommende uger. Vi har mere potentiale i bilen og vil fortsat tage et koncentreret skridt ad gangen. Vi har i de 8 uger siden Roll-out i Valencia i midten af januar, lært mere end vi normalt lærer på en hel sæson. Det har hjulpet os meget.

Fra nu af gælder den fulde koncentration Europa optakten i Barcelona den 27. April. Der vil alle teams stille med næste udviklingstrin. Derefter vil der være en ny rangfølge.

Mario Theissen