• Forside

Grosjean vinder GP2 - Senna påkører hund

Opvarmningen til eftermiddagens Tyrkiske Grand Prix blev meget dramatisk.

Af: Tomas Hansen (th@bmf1.dk) d. 11/5 2008 klokken 11:05

Dagens GP2 løb blev mere spændende end de fleste brød sig om. Danske Christian Bakkerud var ude med rygproblemer og set udefra, så var han nok glad for det.

Som sædvanligt startede GP2 med påkørsler, hovedet under armen, altså ved de af kørerne, som har et hoved, og SafetyCar kom på banen næsten fra starten af.

Christian Bakkerud i GP2 hovedløbet i Barcelona

Efter de sædvanlige overhalinger afkørsler og masser af spændende race, kom SafetyCar ud igen, denne gang fordi Bruno Senna havde fået en skade på hans højre forhjul. Ufatteligt nok viste det sig, at han havde påkørt en strejfende hund. Der var kommet to hunde ind på banen og den ene endte sit liv der, påkørt med mere end 200 km i timen.

Renault testkører Romain Grosjean vandt det første GP2 Asia løb

Det betød at der igen var en pause i løbet, inden den sidste hund blev jaget af banen og løbet kunne genoptages.

Herfra håber vi at hegnene om banen tjekkes en ekstra gang inden eftermiddagens løb.

Nå ja, sprintløbet blev vundet af franske Romain Grosjean, men det bliver nok ikke hovedemnet for dagens samtaler i pitten.