• Forside

Ralf deler øretæver ud

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 8/3 2006 klokken 19:03

I et interview som Ralf Schumacher har givet i Bahrain deler Ralf Schumacher verbale øretæver ud. En af de personer, som Ralf angriber er Kimi Räikkonen. Iceman som han bliver kaldt, men det mener Ralf Schumacher ikke han er.

”Folk kalder ham cool fordi han ikke siger noget. Men hvis jeg rendte rundt i paddock og opførte mig på den måde, så ville folk kalde mig den mest arrogante idiot i verden.”

Storebror får også en lille en efter sig.

”Folk tror, at min brors tilstedeværelse i Formel 1 har været en hjælp, men det har mere være en hindring.”

Der er heller ingen tvivl om, at det ikke kan have været nemt at være lillebror til Formel 1's største kører.