• Forside

Hvem havde skylden?

I det første sving i det Tyrkiske Grand Prix kørte Giancarlo Fisichella hen over Kazuki Nakajimas FW30 racer. Begge biler udgik ved denne lejlighed, men hvem havde egentlig skylden? Forståeligt nok vil ingen af de to påtage sig skylden.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 13/5 2008 klokken 09:05

Hvem havde skylden for sammenstødet mellem Giancarlo Fisichella og Kazuki Nakajima i det første sving i søndags? Ingen af kørerne vil påtage sig ansvaret, mens jeg selv vil sige, at ansvaret påhviler Giancarlo Fisichella, da det trods alt var ham, der kom bagfra.

Selv siger Giancarlo Fisichella: “Jeg fik en god start og under nedbremsningen ser jeg den anden kører smækkede med døren og jeg kunne ikke stoppe min bil. Så jeg mener ikke det var min fejl.”

Nakajima og Fisichella sammenstød i første sving

Kazuki Nakajima vil heller ikke påtage sig skylden.

”Jeg fulgte linien ned til det første sving – jeg mener ikke jeg ændrede min linie dramatisk. Ærlig talt ved jeg ikke, hvad der skete. Jeg blev pludselig ramt bagfra og det var det,” siger han.

I år var det fjerde gang, der blev kørt på Otodromen ved Istanbul. Tre ud af fire gange har Giancarlo Fisichella været involveret i ballade i første sving.